Blog

Artikler til fagpersoner om gaming, foreningsliv, trivsel, job, uddannelse og kompetencer.

• Småjob, lønnede timer og det første sted, man kan lykkes
  For nogle unge er få lønnede timer det første sted, hvor de oplever ansvar, arbejdsfællesskab og en ny fortælling om sig selv. Det kræver et godt match og en solid plan.
• Fra proceskrav til borgertilfredshed
  Når beskæftigelsesindsatsen bevæger sig fra proceskrav til resultatstyring, bliver samtalens kvalitet sværere at gemme væk. Borgerens oplevelse betyder mere.
• Foreningen som første skridt for unge med lav tillid til systemet
  Foreningslivet kan være et trygt første sted for unge, der har svært ved kommunale samtaler. Men erfaringerne skal have et sprog, der kan bæres videre.
• Partnerskaber med civilsamfundet kræver et fælles sprog
  Ungeløftet giver kommuner, virksomheder og civilsamfund en fælles opgave. Men partnerskaber virker først, når erfaringer fra fællesskaber kan bruges i samtalen om næste skridt.
• IPS og fritidsinteresser: hvad borgerens eget mål betyder i praksis
  IPS tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og præferencer. Men hvordan finder man dem, når borgeren har svært ved at sætte mål i ord?
• Gaming som indgang i KUI-samtalen
  Gaming kan åbne en KUI-samtale, når fagpersonen møder den unges spil med rolig nysgerrighed og prøver at forstå, hvad det betyder.
• Hvilke kompetencer får man som spejder?
  Spejderliv kan give erfaring med ansvar, samarbejde, ledelse, problemløsning og mod. Her er, hvordan fagpersonen kan få øje på styrkerne.
• Bestyrelsesarbejde i en forening: Danmarks mest oversete kompetenceudvikling
  Bestyrelsesarbejde i en forening kan give erfaring med ansvar, økonomi, beslutninger, møder og samarbejde. Her er, hvordan fagpersonen kan få øje på styrkerne.
• Styrkesamtaler i FGU
  FGU-elever har ofte flere erfaringer, end de selv kan se. En styrkesamtale kan gøre gaming, sport og fritidsliv til et konkret sprog for næste skridt.
• Løberen, svømmeren, styrkeløfteren: kompetencerne fra individuel sport
  Individuel sport kan give erfaring med struktur, selvdisciplin, målsætning og vedholdenhed. Her er, hvordan fagpersonen kan få øje på styrkerne.
• Hvad lærer man af at træne et børnehold?
  En frivillig træner kan få erfaring med ansvar, planlægning, relationer og kommunikation. Sådan spørger du styrkerne frem.
• Hvad kan en ung, der driver et online-fællesskab?
  En ung kan godt lede et fællesskab online uden selv at kalde det ledelse. Her er, hvad Discord, guilds og gaming-fællesskaber kan fortælle om ansvar, struktur og styrker.
• Hvilke kompetencer får man af holdsport?
  Holdsport kan give unge erfaring med samarbejde, ansvar, kommunikation og vedholdenhed. Forskningen peger på stærke sociale gevinster — og på behovet for at oversætte dem tydeligt.
• Norske esportforeninger — den samlede lista
  En oversikt over 106 norske esportforeninger og gaming-fellesskap fra NEF og beskrivelseslista, gruppert etter fylke. For deg som vil finne en forening nær den unge — eller se hvor esporten finnes i foreningsform i Norge.
• Svenska esportföreningar — den samlade listan
  En översikt över 153 svenska esportföreningar från SESF och Sverok, grupperade efter län. För dig som vill hitta en förening nära den unga — eller se var esporten finns i föreningsform i Sverige.
• Danske esportforeninger — den samlede liste
  En oversigt over 223 danske esportforeninger og gaming-fællesskaber, grupperet efter region. Til fagpersoner, foreninger og forældre, der vil finde et fællesskab i nærheden af den unge.
• Ét fælles sprog fra KUI til jobcenter til mentor
  Når flere fagpersoner arbejder med samme unge eller voksne, kan sproget om styrker, vaner og erfaringer forsvinde mellem systemerne. Real Skills kan give et fælles udgangspunkt.
• Frafald begynder, før eleven er begyndt
  Frafald på erhvervsuddannelser handler ikke kun om det, der sker efter skolestart. For nogle elever begynder risikoen tidligere — når de starter på en uddannelse uden at kunne se sig selv i valget. En tidlig styrkesamtale kan give eleven et mere konkret “derfor er jeg her”.
• GF+ er et afklarende forløb — så lad det starte i styrker
  GF+ skal hjælpe elever med at blive mere klar til erhvervsuddannelse. Derfor bør forløbet ikke kun starte med det, eleven mangler. Det bør også starte med de styrker, eleven allerede har — fra gaming, sport, fritidsliv eller tidligere erfaringer.
• Du behøver hverken kende spillet eller sporten
  Mange vejledere og lærere bliver usikre, når samtalen handler om gaming, sport eller fritidsliv. Men du behøver ikke kende spillet, klubben eller sporten. Du skal have et greb, der hjælper dig med at spørge konkret og få øje på elevens styrker.
• “Jeg vælger fagretning senere” — men hvad hjælper valget på vej?
  På GF1 kan eleven udskyde valget af fagretning. Det kan være nødvendigt og helt legitimt. Men fluebenet i Optagelse.dk hjælper ikke i sig selv eleven tættere på et valg. Det gør samtalen, sproget og arbejdet med at få øje på egne styrker.
• Mentoren og den unge, der gamer
  Når en ung gamer meget, kan mentoren bruge spillet som en rolig vej ind i relationen. Først kommer tillid og forståelse — så kan styrker, vaner og næste skridt begynde at vise sig.
• STU-eleven og motivation
  Motivation hos STU-elever begynder ofte i noget konkret, der allerede betyder noget. Her er, hvordan fagpersonen kan bruge fritidsliv, gaming og hverdagsansvar som samtalevej.
• Fra passion til fagretning
  På GF1 skal eleven vælge hovedområde og fagretning — ikke hele fremtiden. Når valget føles abstrakt, kan vejlederen begynde i noget konkret: det eleven allerede gør i gaming, sport eller foreningsliv.
• Det vigtigste står ikke i karaktererne
  Karakterer siger noget vigtigt, men de viser ikke hele eleven. Mange af de styrker, der bærer en ung gennem uddannelse — vedholdenhed, samarbejde, problemløsning og ansvar — kan ligge gemt i gaming, sport og fritidsliv.
• Selvtilliden kommer før succesen — ikke omvendt
  Mange elever får først mod på uddannelse, når en voksen hjælper dem med at få øje på, at de faktisk kan noget. Troen på egne evner opstår ikke altid efter en succes. For elever med mange nederlag bag sig kan sproget om styrker være det, der gør det muligt at forsøge.
• Begynd ikke ved karakterbladet
  Når en elev er usikker på uddannelsesvalg, kan samtalen hurtigt lukke, hvis den starter med karakterer, fravær og “hvad vil du så?”. For nogle elever åbner samtalen først, når man begynder i en arena, de allerede mestrer — gaming, sport eller foreningsliv.
• Et værktøj, der virker, er ikke en lille ting
  I jobcentre og ungeenheder handler medarbejdertrivsel ikke kun om sagstal og ressourcer. Kvaliteten af de redskaber, medarbejderne har i hånden, betyder også noget — især når de skal skabe kontakt med borgere, hvor samtalen går i stå.
• Arbejdsglæden ligger i at lykkes med et menneske
  I jobcentre og ungeenheder handler arbejdsglæde sjældent om tomme indbakker og perfekte planer. Den opstår, når en svær samtale åbner sig, en borger begynder at tale, eller en ung tager det første lille skridt videre.
• Det, der slider, er ikke kun travlheden — det er afmagten
  Travlhed fylder meget i jobcentre, ungeenheder og socialt arbejde. Men noget af det, der slider mest, er følelsen af ikke at kunne lykkes med borgeren. Når samtaler går i stå, og kontakten glipper, rammer det både faglighed, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø.
• Den “umotiverede” borger findes sjældnere, end vi tror
  Når en borger uden job og uddannelse ikke møder op, svarer kort eller virker uden retning, bliver det let kaldt manglende motivation. Men hos mange gamere er motivationen ikke væk. Den findes et andet sted — og kan blive en vej ind i kontakt, relation og næste skridt.
• Du behøver ikke kende gaming for at få øje på styrkerne
  Mange fagpersoner bliver usikre, når samtalen lander på gaming. Men du behøver ikke kende spillene for at bruge gaming som indgang. Du skal kunne lytte, spørge konkret og hjælpe borgeren med at få øje på de styrker, der allerede findes.
• Vejen fra gaming til job er kortere, end man tror
  Når gaming fylder meget hos en ung uden job og uddannelse, kan afstanden til arbejdsmarkedet se lang ud. Men ofte er der allerede erfaringer, motivation og kompetencer at bygge på. Det, der mangler, er et sprog, der kan forbinde dem med næste skridt.
• Sprog skaber styrker
  Vi taler om kompetencer, som om de er noget, man enten har eller ikke har. Men for mennesker, der står uden for job og uddannelse, ser virkeligheden ofte anderledes ud: En styrke bliver først brugbar, når man har et sprog for den.
• Når gaming er det eneste sted, den unge lykkes
  For nogle unge er gaming ikke bare noget, der tager tid fra job og uddannelse. Det kan være det eneste sted, hvor de stadig oplever mestring, struktur, fællesskab og følelsen af at kunne noget. Det er værd at forstå, før man forsøger at ændre det.
• Hvordan taler man med en ung, der ikke har noget på sit CV?
  Et tomt CV betyder ikke nødvendigvis et tomt liv. Mange unge har erfaringer fra gaming, fællesskaber og online roller, som aldrig bliver skrevet ned — men som kan være en vigtig vej ind i samtalen om styrker og næste skridt.
• Hvad gør man, når en ung siger "jeg gamer bare"?
  "Jeg laver ikke noget. Jeg gamer bare." Det kan lyde som ingenting. Men bag ordene kan der ligge samarbejde, ansvar, strategi, konflikter, fællesskab og mange timers øvelse. Det kræver bare, at nogen spørger videre.
• Hvordan finder man styrker hos en ung, der ikke selv kan se dem?
  Nogle unge kan godt fortælle, hvad de gør. De kan bare ikke kalde det styrker. Derfor begynder samtalen ikke med "hvad er du god til?", men med konkrete situationer, roller og handlinger — for eksempel fra gaming.
• Hvad gør man, når den unge ikke møder op?
  Når indkaldelser, beskeder og aftaler ikke skaber kontakt, kan vejen ind være at starte et helt andet sted. For nogle unge kan ét enkelt spørgsmål åbne mere end endnu en samtale om job og uddannelse: "Gamer du?"
• Hvad gør man, når en ung siger "jeg ved ikke" til alt?
  "Hvad vil du? Ved ikke. Hvad er du god til? Ved ikke." Når abstrakte spørgsmål lukker samtalen, kan det konkrete åbne den. Sådan kommer man videre.
• Tør jord: hvorfor udsatte børn udvikler sig eksplosivt, når de endelig får den rigtige næring
  En plante i tør jord kan ikke nøjes med mere vand. Mennesker har også brug for kærlighed, nærvær og anerkendelse — og uden det starter man livet i minus.
• Hvordan og hvorfor gaming styrker udsatte unge
  Selvbestemmelse, kompetence, samhørighed og syv ressourcer. Her er teorien bag, hvorfor gaming i sunde rammer kan forvandle udsatte unge — og en historie om Peter.
• Hvad er gaming egentlig? Noget, der nægter at passe i én kasse
  Er gaming sport, skole, business, hygge eller kultur? Måske er hele pointen, at det nægter at passe ned i én kasse. En ærlig — og lidt fjollet — udforskning.
• Gaming for udsatte unge — hvad evalueringerne faktisk viser
  Gaming i sunde rammer kan give udsatte unge selvværd, fællesskab og vej tilbage til skole. To evalueringer fra 2021 peger samme vej som min egen erfaring.
• Sunde rammer om gaming — det er ikke computeren, der forvandler mennesker
  Organiseret gaming kan forvandle mennesker — men det er ikke spillet eller stolen, der gør det. Det er rammen, de voksne og fællesskabet. Her er hvad der skal til.
• Bostedet og gaming: fra værelset til fællesskabet
  På bosteder kan gaming både ligne isolation og være en vej til relation, ro og fællesskab. Artiklen viser, hvordan personalet kan begynde med nysgerrighed og små fælles skridt.
• Hvad gaming faktisk træner — STEM og fremtidens kompetencer
  Kritisk tænkning, kreativitet, samarbejde, problemløsning, vedholdenhed. Her er hvad eleverne faktisk træner gennem gaming — når en voksen bygger bro til læringen.
• Esport på tværs af fagligheder — når en hel skole tænker det stort
  Esport passer ikke kun ét sted. Det rører trivsel, it, idræt, business, psykologi og karriere. Her er hvordan en skole kan tænke det stort — og hvorfor det kræver en plan.
• Gaming i skolen — hvad lærer eleven egentlig?
  Gaming i skolen kan være fagligt værktøj eller frirum efter timerne. Begge dele kan noget — men man skal vide, hvad man laver. Her er hvorfor.
• Esport i foreningslivet — smukt og sårbart på samme tid
  Foreningslivet kan noget særligt med organiseret esport: frivillige, trænere, hold og nogen, der siger "godt du kom". Her er hvad der skal til.
• Hvad siger forskningen egentlig om gameres kompetencer?
  Rumlig forståelse, multitasking, vedholdenhed, problemløsning, samarbejde. Her er forskningen bag gameres kompetencer — og hvorfor brancher tager dem alvorligt.
• LAN — hele kulturen, lettelsen og kablet på 100 meter
  Slæbet, lugten af støvet udstyr, "ER DER NET?!", den onde pizza og venskaber for livet. En kærlighedserklæring til LAN-kulturen gennem 30 år.
• Spillene jeg har elsket — en kærlighedshistorie fortalt gennem gaming
  Jeg planlagde mine ferier og sygedage, så jeg kunne game. Her er historien om spillene, der formede mit liv — og hvad jeg elskede ved hvert af dem.
• Min vej ind i gaming — og hvordan det reddede mig
  Gaming var mit frirum, da jeg var barn af en alkoholiker, og mit holdepunkt midt i misbruget. Her er historien om, hvordan spil holdt mig oppe.
• Værktøjer til samtaler med unge med bekymrende skolefravær
  Når en ung ikke kommer i skole, lukker den direkte samtale ofte. Et fælles tredje — som det, den unge laver derhjemme — kan være vejen ind.
• Hvordan taler man om gaming og mistrivsel uden at placere skyld?
  Gaming gøres let til hele forklaringen på en ungs mistrivsel. Men ofte er det stedet, livet stadig hænger sammen. Sådan taler man om det uden skyld.
• Hvordan taler man med voksne gamere i jobcenteret?
  Voksne gamere bliver ofte mere misforstået end unge — og barnliggjort. Sådan møder man dem med respekt for det, de har bygget op gennem år.
• Hvilke erhvervskompetencer kan man lære af gaming — og hvordan skriver man dem på et CV?
  Raid leadership, shotcalling og ressourcestyring er reelle kompetencer. Her er oversættelsen fra spillet til CV'et — og hvordan man skriver det troværdigt.
• Hvordan skaber man tillid til unge, der har mistet tilliden til systemet?
  Unge, der har mistet tilliden til systemet, reagerer ikke på endnu en plan — men på om nogen prøver at forstå dem. Sådan bygger man relation først.
• Hvad gør man, når en ung ikke vil tale om job eller uddannelse?
  Når den direkte vej lukker samtalen, kan en omvej virke bedre. Sådan finder man ind til fremtiden gennem det, den unge allerede brænder for.
• Hvordan kan gaming bruges i et IPS-forløb?
  IPS bygger på borgerens egne interesser og ressourcer. For mange er gaming netop dér — og kan være vejen ind til motivation og mål.
• Hvilke kompetencer udvikler man gennem gaming?
  Gaming kan udvikle samarbejde, strategisk tænkning, vedholdenhed og ledelse. Her er kompetencerne — og hvordan de oversættes til arbejdslivet.
• Er gaming et problem for unge uden job og uddannelse?
  Er gaming årsagen, symptomet eller flugten? For mange unge er det stedet, hvor livet stadig hænger sammen. Sådan ser man forskellen.
• Hvordan taler man med en ung, der gamer meget?
  At nå en ung, hvor gaming fylder alt, kan være svært. Ofte er nysgerrighed og forståelse en bedre begyndelse end bekymring. Sådan åbner du samtalen.