Ét fælles sprog fra KUI til jobcenter til mentor
Når flere fagpersoner arbejder med samme unge eller voksne, kan sproget om styrker, vaner og erfaringer forsvinde mellem systemerne. Real Skills kan give et fælles udgangspunkt.
· Martin Fritzen
En ung fortæller én ting til sin mentor. Noget andet til KUI. Noget tredje til jobcentret. Og næsten ingenting til mødet, hvor alle sidder rundt om bordet. Det er ikke mærkeligt. Samtalerne foregår i forskellige rum. Med forskellige formål. Forskellige papirer. Forskellige ord. Hos mentor kan den unge fortælle om gaming, søvn, venner, vrede, aftaler, det der glipper, og det der faktisk fungerer. Hos KUI kan samtalen handle om uddannelse, FGU, STU, praktik, plan og næste skridt. I jobcentret kan sproget hurtigt blive beskæftigelse, progression, indsats, aktivitet, rådighed, timer og dokumentation. Det er alt sammen rigtige verdener. Men mennesket er det samme. Derfor kan kommunale indsatser have brug for et fælles sprog, der kan følge med fra én samtale til den næste. Et sprog, der gør styrker, vaner, erfaringer og behov lettere at få øje på. Når borgeren skal begynde forfra Mange unge og voksne i kommunale forløb har prøvet at fortælle deres historie mange gange. Til vejlederen. Til sagsbehandleren. Til mentoren. Til jobkonsulenten. Til bostøtten. Til skolen. Til en ny medarbejder, fordi den gamle er stoppet. Hver gang kan noget gå tabt. Den ene fagperson hører om gaming. Den anden hører om fravær. Den tredje hører om angst. Den fjerde hører om økonomi. Den femte hører om praktikønsker. Alle kan have fat i noget vigtigt. Men hvis sproget ikke hænger sammen, kan mennesket komme til at fremstå mere fragmenteret, end det er. Et eksempel fra hverdagen En ung gamer meget. Mentoren har opdaget, at den unge faktisk har faste online aftaler, hjælper andre på en Discord server og bliver kontaktet, når der er konflikt. KUI medarbejderen ser en ung, der har svært ved at møde op og ikke kan forklare, hvad han vil. Jobcentret ser en ung, der ikke virker klar til aktivitet. På papiret kan det ligne tre forskellige billeder. I virkeligheden kan det være samme mønster: Den unge fungerer bedst, når rammen er tydelig. Den unge tager ansvar, når relationen føles tryg. Den unge kan hjælpe andre, når rollen giver mening. Den unge mister overblik, når opgaven bliver for åben. Den viden kan bruges af alle tre fagpersoner. Men kun hvis den bliver sagt i et sprog, de alle kan genkende. Gaming, sport og fritidsliv kan give konkrete ord Det fælles sprog begynder ofte i noget konkret. Hvad gør personen allerede? Hvor møder personen op? Hvor bliver personen ved? Hvem regner med personen? Hvor er der energi? Hvor er der modstand? Hvor er der noget, der betyder noget? For nogle ligger svaret i gaming. For andre i sport. For andre i spejder, træning, frivillighed, dyr, familieansvar, musik, kreative projekter, online fællesskaber eller praktiske opgaver. Når en ung fortæller om Minecraft, kan det blive til ord som fordybelse, tålmodighed, planlægning og evnen til at bygge om. Når en voksen fortæller om at passe sin mors aftaler, kan det blive til ansvar, overblik og omsorg. Når en tidligere håndboldspiller fortæller om sin rolle på holdet, kan det blive til samarbejde, loyalitet, pres og fælles rytme. Når en beboer fortæller om faste online venner, kan det blive til relationer, struktur og social tilknytning. Det er ikke pynt. Det er hverdagsviden, der får et sprog. Et samtaleeksempel: mentor til KUI Mentoren siger til den unge: "Du har fortalt mig, at du spiller Minecraft og kan sidde længe med at bygge. Du sagde også, at du river det ned og bygger om, når det ikke passer. Må jeg tage det med til næste møde som et eksempel på, at du faktisk kan blive i noget længe, når opgaven giver mening?" Den unge: "Ja, det kan du godt." Til mødet siger mentoren: "Vi har talt om, at han godt kan fordybe sig i noget, når rammen er konkret. Minecraft er et eksempel. Han bygger, laver om og bliver ved. Det siger måske noget om, hvordan vi skal tænke praktik eller aktivitet. Det skal være tydeligt, praktisk og med mulighed for at se, hvad man laver." Nu bliver gaming ikke en løs hobbyoplysning. Det bliver en konkret observation, KUI kan bruge i næste skridt. Et samtaleeksempel: KUI til mentor KUI medarbejderen siger: "Vi har talt om FGU, men det blev for stort i dag. Det, der virkede bedst, var at tale om hans træning. Han kunne forklare sit program ret præcist. Kan du prøve at tale videre med ham om, hvordan han holder fast i træningen, og hvad der gør det lettere at møde op der?" Mentoren: "Ja. Så kan jeg spørge ind til, hvad der gør træningen mere overskuelig end skolen." Her bliver opgaven mere konkret. Mentoren skal ikke starte forfra. KUI sender en åbning videre. Et samtaleeksempel: jobcenter til mentor Jobkonsulenten siger: "Hun siger nej til praktik, men da vi talte om dyr, blev hun meget mere konkret. Hun passer sin søsters hund flere gange om ugen. Hun kunne fortælle præcist om fodring, gåture og rutiner. Kan du undersøge med hende, hvad det er ved dyr, der virker for hende?" Mentoren: "Ja. Det kan måske også sige noget om, hvilke rammer hun kan være i." Jobkonsulenten: "Præcis. Måske skal vi lede efter et sted med tydelige opgaver, roligt tempo og noget praktisk ansvar." Her bliver næste skridt mere præcist, fordi sproget om personen er blevet mere konkret. Det fælles sprog skal være let at tage med Et fælles sprog virker bedst, når det er enkelt. Ikke lange beskrivelser. Ikke store psykologiske forklaringer. Ikke et nyt system oven på alle de andre systemer. Bare præcise ord, der kan følge med: trives med tydelige rammer møder op, når relationen er tryg kan fordybe sig i praktiske opgaver tager ansvar i online fællesskaber har brug for forudsigelighed bliver presset af åbne valg finder ro i gentagelser hjælper andre, når rollen er tydelig har svært ved overgange får energi af dyr, bevægelse eller kreative opgaver Det er ord, flere fagpersoner kan bruge. Og som borgeren selv kan begynde at genkende. Kompetenceprofilen som fælles hukommelse En kompetenceprofil kan fungere som en fælles hukommelse. Den kan samle det, der ellers forsvinder mellem samtaler: Hvad personen har erfaring med. Hvad personen bliver ved med. Hvor personen tager ansvar. Hvilke rammer der hjælper. Hvilke situationer der skaber pres. Hvilke styrker der går igen. Hvilke eksempler personen selv kan genkende. For en ung kan profilen sige: "Jeg kan fordybe mig, når opgaven er konkret." For en mentor kan den sige: "Vi skal tale videre om de steder, hvor han allerede holder fast." For KUI kan den sige: "FGU retning eller praktik skal have tydelige rammer og praktiske opgaver." For jobcentret kan den sige: "Arbejdsevne og motivation skal undersøges gennem konkrete miljøer, ikke kun samtaler ved et bord." Den samme viden kan bruges forskelligt. Det er styrken. Når sproget bliver for abstrakt Kommunale indsatser har mange nødvendige ord. Progression. Mestring. Motivation. Ressourcer. Udfordringer. Indsatsmål. Beskæftigelsesrettet forløb. Uddannelsesparathed. De ord kan være nyttige mellem fagpersoner. Men for borgeren kan de blive luftige. Derfor hjælper det at binde dem til konkrete eksempler. I stedet for: "Han mangler motivation." Kan man sige: "Han har svært ved åbne opgaver, men han møder op til træning, når tidspunktet er fast, og han ved, hvem der er der." I stedet for: "Hun har lavt selvværd." Kan man sige: "Hun afviser hurtigt nye aktiviteter, men hun fortæller levende om dyr og tager ansvar, når hun kender opgaven." I stedet for: "Han isolerer sig med gaming." Kan man sige: "Han sidder fysisk alene, men har faste online aftaler. Det fællesskab betyder noget, og vi kan bruge det som indgang til at tale om relationer." Det konkrete gør samtalen mere brugbar. Det fælles sprog kan også beskytte værdigheden Når flere fagpersoner taler om samme person, kan sproget hurtigt blive problemtungt. Fravær. Manglende motivation. Manglende struktur. Manglende fremmøde. Manglende realistisk selvbillede. Manglende arbejdsidentitet. De ord kan nogle gange være nødvendige. Men hvis det bliver hele fortællingen, bliver mennesket lille. Et fælles sprog om styrker og vaner kan gøre billedet mere helt. Den unge er ikke kun fraværende. Han møder op online hver aften klokken 20, fordi andre regner med ham. Den voksne er ikke kun passiv. Hun har passet sin syge mor i flere år og har glemt, at det også krævede noget af hende. Beboeren er ikke kun isoleret. Han har et fællesskab gennem spil, som personalet kan lære af og måske bygge videre fra. Det handler om at se mere. Ikke at pynte. Når fagpersoner deler små observationer Det fælles sprog kan begynde i små sætninger. "Jeg lagde mærke til, at han fortalte mere, da vi talte om træning." "Hun blev mere rolig, da vi talte om dyr." "Han kunne forklare spillet meget præcist." "Hun har svært ved at vælge, men hun fungerer bedre, når der er to konkrete muligheder." "Han bliver presset af nye mennesker, men online har han faste relationer." "Hun tager ansvar, når opgaven er praktisk." Den slags observationer er guld værd. De er ofte mere brugbare end en lang vurdering. Fordi de kan handles på. Et fælles sprog gør næste skridt mere præcist Når fagpersoner har samme sprog, kan næste skridt blive mindre tilfældigt. Hvis den unge fungerer godt med tydelige rammer, kan næste aktivitet planlægges derefter. Hvis gaming viser et behov for fællesskab, kan mentor arbejde med sociale overgange. Hvis træning viser evne til rutine, kan KUI bruge det i samtalen om fremmøde. Hvis dyr giver ro og ansvar, kan jobcenteret undersøge praktiske miljøer med klare opgaver. Hvis online fællesskaber viser konflikthåndtering, kan det blive et konkret eksempel på sociale evner. Næste skridt bliver stadig fagligt vurderet. Men vurderingen får flere konkrete holdepunkter. Real Skills som fælles tredje mellem systemer Real Skills kan give borger og fagperson et fælles tredje. Men det kan også give fagpersoner et fælles tredje med hinanden. I stedet for at spørge: "Hvad synes du om ham?" Kan man spørge: "Hvilke arenaer betyder noget for ham?" "Hvor ser du energi?" "Hvilke konkrete eksempler har vi?" "Hvilke styrker går igen?" "Hvilke rammer hjælper?" "Hvad skal næste fagperson vide, så borgeren ikke skal begynde forfra?" Det er en anden samtale. Mere konkret. Mere værdig. Mere brugbar. Fagligt grundlag Den kommunale ungeindsats skal koordinere ungeindsatsen på tværs af uddannelses , beskæftigelses og socialindsatsen. Mentorordningen på beskæftigelsesområdet kan bruges som støtte til, at en borger kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Denne artikel bruger den offentlige ramme som baggrund. Selve artiklen bygger på praksisnær samtaleforståelse: Når flere fagpersoner arbejder med samme menneske, kan et konkret fælles sprog gøre styrker, vaner, behov og næste skridt lettere at fastholde. Læs også Hvis du vil arbejde videre med fælles sprog i kommunale samtaler: Gaming som indgang i KUI samtalen Mentoren og den unge, der gamer Styrkesamtaler i FGU STU eleven og motivation