IPS og fritidsinteresser: hvad borgerens eget mål betyder i praksis
IPS tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og præferencer. Men hvordan finder man dem, når borgeren har svært ved at sætte mål i ord?
· Martin Fritzen
IPS bygger på en stærk idé: Borgerens egne ønsker betyder noget. Det lyder enkelt. I praksis kan det være svært. For hvad gør man, når borgeren ikke kan formulere et ønske? Når svaret på "hvad kunne du godt tænke dig?" er: "Ved ikke." "Bare et eller andet." "Jeg kan ikke finde ud af noget." "Jeg vil bare have ro." "Jeg gider ikke snakke om job." Så kan samtalen let gå i stå. Men ofte findes der små spor i borgerens hverdag. Ikke som færdige jobmål. Mere som steder, hvor der stadig er energi, mening, rytme, relationer eller noget, borgeren bliver ved med. Gaming. Sport. Dyr. Træning. Madlavning. Musik. Biler. Natur. Familieansvar. Online fællesskaber. Kreative projekter. Små praktiske opgaver. Det er her, IPS samtalen nogle gange kan få fat. Når et mål endnu ikke lyder som et mål Mange borgere kan ikke starte med at sige: "Jeg vil gerne arbejde med lager." "Jeg vil gerne tage en uddannelse." "Jeg vil gerne have lønnede timer i en butik." "Jeg vil gerne tilbage til en arbejdsplads." Nogle har prøvet for mange nederlag. Nogle har mistet troen på egne evner. Nogle har psykisk mistrivsel, der gør fremtiden utydelig. Nogle har aldrig haft et arbejdsliv, de kunne spejle sig i. Nogle forbinder job og uddannelse med skam, pres eller endnu et sted, man kan fejle. Derfor kan det være lettere at begynde et andet sted. "Hvad fylder i din hverdag?" "Hvad kan du blive ved med?" "Hvem eller hvad får dig ud ad døren?" "Hvad kan du godt lide at have styr på?" "Hvor føler du dig mest dig selv?" "Hvad ville du savne, hvis det forsvandt?" Det er små spørgsmål. Men de kan gøre borgerens verden mere synlig. Fritidsinteresser kan vise retning En fritidsinteresse er sjældent bare tidsfordriv. Den kan vise noget om, hvad borgeren søger. Ro. Fællesskab. Kontrol. Tempo. Dyr. Krop. Systemer. Konkurrence. Rutine. Kreativitet. Praktisk ansvar. At være nyttig. At være alene uden at være ensom. At være sammen med andre uden at skulle forklare hele sit liv. Det betyder ikke, at interessen skal blive til et job. En ung, der gamer, skal ikke nødvendigvis arbejde med spil. En voksen, der elsker hunde, skal ikke nødvendigvis være dyrepasser. En person, der træner meget, skal ikke nødvendigvis i fitnessbranchen. Men interessen kan fortælle noget om miljøer, rammer, tempo og opgaver, der giver mening. Det er brugbar IPS viden. Et samtaleeksempel: gaming som spor Borgeren siger: "Jeg gamer mest." IPS konsulenten: "Hvad spiller du for tiden?" Borgeren: "Football Manager." IPS konsulenten: "Hvad kan du lide ved det?" Borgeren: "Man bygger et hold. Køber spillere. Holder styr på økonomi og taktik." IPS konsulenten: "Hvordan ved du, om du gør det godt?" Borgeren: "Hvis holdet udvikler sig. Hvis økonomien hænger sammen. Hvis unge spillere bliver bedre." IPS konsulenten: "Så det fede er ikke kun kampene. Det er også at bygge noget over tid?" Borgeren: "Ja. Det er nok det." IPS konsulenten: "Hvad er det ved at bygge noget over tid, du godt kan lide?" Nu handler samtalen ikke om, at Football Manager skal blive til et job. Den handler om tålmodighed, systemer, udvikling, overblik og lysten til at få noget til at vokse. Måske bliver næste skridt at undersøge praktiske miljøer, hvor der er struktur og udvikling over tid. Måske bliver næste skridt bare at forstå borgeren lidt bedre. Begge dele er værdifuldt. Et samtaleeksempel: dyr som retning Borgeren siger: "Jeg gider ikke rigtig mennesker." IPS konsulenten: "Er der nogen steder, hvor du har det mere roligt?" Borgeren: "Med dyr." IPS konsulenten: "Hvilke dyr?" Borgeren: "Hunde. Jeg passer min søsters hund." IPS konsulenten: "Hvad gør du, når du passer den?" Borgeren: "Går ture. Giver mad. Holder øje med, om den er stresset." IPS konsulenten: "Hvordan kan du se det?" Borgeren: "Det kan man bare. Kroppen ændrer sig." IPS konsulenten: "Så du lægger mærke til signaler?" Borgeren: "Ja." IPS konsulenten: "Og du møder op til det?" Borgeren: "Ja. Det skal man jo." Her dukker noget frem: Omsorg. Rutine. Observation. Ansvar. Måske også et miljø, hvor borgeren kan fungere bedre, fordi opgaven er konkret, og relationen går gennem dyr. Det er ikke en jobkonklusion. Det er et spor, der kan undersøges. Et samtaleeksempel: træning og hverdagsrytme Borgeren siger: "Jeg kan ikke finde ud af at møde op." IPS konsulenten: "Er der noget, du faktisk møder op til?" Borgeren: "Træning." IPS konsulenten: "Hvad gør træning lettere end andre aftaler?" Borgeren: "Jeg ved, hvad jeg skal. Det er det samme hver gang." IPS konsulenten: "Så planen hjælper?" Borgeren: "Ja. Og jeg skal ikke snakke så meget." IPS konsulenten: "Hvad sker der, hvis du ikke kommer?" Borgeren: "Så bliver jeg rastløs." IPS konsulenten: "Det er interessant. Træning giver både struktur og ro i kroppen." Det kan bruges. Måske skal et job eller uddannelsesspor begynde med faste rammer, få mennesker, fysisk aktivitet eller praktiske opgaver. Måske skal borgerens støtte bygges op omkring rytme, forudsigelighed og klare aftaler. Interessen viser ikke hele svaret. Den viser et bedre spørgsmål. Borgerens ønsker kan være indirekte Nogle ønsker kommer forklædt. "Jeg vil bare være i fred" kan betyde: Jeg har brug for ro og kontrol. "Jeg gider ikke skole" kan betyde: Jeg har brug for et sted, hvor jeg kan lære praktisk. "Jeg gamer hele natten" kan betyde: Jeg har et fællesskab, når verden er stille. "Jeg kan bedst lide dyr" kan betyde: Jeg fungerer bedre, når relationen ikke er så verbal. "Jeg træner alene" kan betyde: Jeg kan holde fast, når rammen er min egen. "Jeg hader praktik" kan betyde: Jeg bliver overvældet af uforudsigelighed og nye mennesker. IPS tager borgerens egne ønsker alvorligt. Nogle gange skal fagpersonen hjælpe ønsket med at få sprog, før det kan blive et mål. Interessen skal undersøges, ikke udnyttes Der er en vigtig forskel. En fritidsinteresse skal ikke straks gøres til beskæftigelsesplan. Den skal først forstås. Hvad betyder interessen? Hvad giver den? Hvornår hjælper den? Hvornår spænder den ben? Hvilke mennesker er knyttet til den? Hvilke rammer gør den mulig? Hvilke styrker viser sig der? Hvilke behov bliver tydelige? Hvis man springer for hurtigt til jobsporet, kan borgeren lukke ned. For så bliver interessen endnu et sted, systemet prøver at hente noget ud. Samtalen kan i stedet lyde sådan: "Jeg prøver ikke at gøre din interesse til et arbejde. Jeg prøver at forstå, hvad den fortæller om dig, og hvad der virker for dig." Den sætning kan skabe ro. IPS og Real Skills mødes i det konkrete Real Skills kan bruges som et fælles tredje i IPS nære samtaler. Ikke som en ny metode oven på IPS. Som et konkret sprog for de erfaringer, borgeren allerede har. Når borgeren fortæller om gaming, sport, dyr, træning, spejder, foreninger eller praktiske opgaver, kan fagpersonen og borgeren sammen begynde at se: hvor der er energi hvor der er ansvar hvor der er relationer hvor der er rytme hvor der er mestring hvor der er pres hvilke rammer der hjælper hvilke næste skridt der kan give mening Det kan samles i en kompetenceprofil, hvis borgeren er klar til det. Profilen kan gøre samtalen mere konkret for borgeren selv, IPS konsulenten, mentor, KUI, jobcenter eller virksomhed. Kompetenceprofilen som bro til match Et godt match handler om mere end en branche. Det handler også om rammer. Tempo. Opgavetype. Relationer. Støtte. Forudsigelighed. Mulighed for at være nyttig. Mulighed for at trække sig kort og vende tilbage. Mulighed for at lære gennem praksis. En kompetenceprofil kan samle den viden. Eksempel: Borgeren fortæller om Minecraft. Profilen kan samle: fordybelse i praktiske projekter tålmodighed visuel tænkning behov for tydelig opgave fungerer bedst med ro omkring sig kan bygge om, når noget ikke virker Det peger ikke automatisk på ét job. Men det kan hjælpe fagpersonen med at lede efter et miljø, hvor borgeren har bedre chance for at lykkes. Når interessen også viser støttebehov Fritidsinteresser viser ikke kun styrker. De kan også vise støttebehov. Gaming kan vise fællesskab, men også søvnproblemer. Træning kan vise struktur, men også hård selvkritik. Dyr kan vise omsorg, men også sårbarhed over for konflikter med mennesker. Kreative projekter kan vise fordybelse, men også vanskeligheder med at afslutte. Online fællesskaber kan vise relationer, men også konflikter, pres eller afhængighed af at være til rådighed. Det er vigtig viden. IPS handler ikke kun om at finde et job eller en uddannelse på papiret. Det handler om støtte nok til, at borgeren kan fastholde et virkeligt sted i virkeligheden. Derfor skal støttebehovene med i samtalen. Et næste skridt kan være meget lille Når borgerens interesser og ønsker er blevet tydeligere, kan næste skridt se forskelligt ud. Det kan være: besøge en arbejdsplads uden aftale om start tale med en virksomhed om små, konkrete opgaver finde et miljø med dyr, værksted, lager, køkken eller udearbejde lave en liste over rammer, der hjælper undersøge om borgerens døgnrytme spænder ben tage en mentor med til første møde skrive tre styrker og tre støttebehov ned finde en aktivitet, hvor borgeren kan være med uden at skulle præstere for meget Et lille skridt kan være det rigtige skridt, når det bygger på noget borgeren selv kan genkende. Reformen gør samtalen endnu vigtigere Med beskæftigelsesreformen er der lagt op til en mere værdig indsats, hvor borgeren i højere grad skal møde en indsats, der er tilrettelagt efter det, der hjælper den enkelte i arbejde. Ungeløftet udbreder samtidig IPS og Flere unge skal med til unge uden job eller uddannelse, og alle kommuner har tilsluttet sig arbejdet. Det giver kommunerne en stor mulighed. Men metoder og midler flytter ikke mennesker alene. Det afgørende øjeblik er stadig samtalen, hvor fagpersonen og borgeren sammen finder ud af, hvad der betyder noget, hvad der hjælper, og hvilket næste skridt der kan holde. Her kan fritidsinteresser være mere end smalltalk. De kan være vejen ind til borgerens egne ønsker. Fagligt grundlag STAR beskriver IPS som Individuelt Planlagt job med Støtte: en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor kommune og regional behandlingspsykiatri samarbejder om at hjælpe mennesker med psykiske lidelser i ordinært arbejde eller uddannelse. IPS er individuelt, håndholdt og fleksibelt og tilrettelægges ud fra kandidatens ønsker og præferencer. Et af IPS principperne er, at indsatsen tager udgangspunkt i kandidatens interesser, ønsker og præferencer. STAR beskriver også, at Ungeløftet udbreder IPS for unge mellem 15 og 29 år med psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel, og at IPS og Flere unge skal med skal hjælpe unge videre i job eller uddannelse gennem tværfaglige og fleksible indsatser. Denne artikel bruger de officielle rammer som fagligt udgangspunkt. Selve samtalegrebet er praksisnært: Fritidsinteresser, hverdagsarenaer og fællesskaber kan hjælpe fagpersonen med at finde et konkret sprog for borgerens ønsker, styrker, behov og gode næste skridt. CTA Begynd med det sted, hvor borgeren allerede har energi, relationer eller mening. Når ønskerne får sprog, bliver det lettere at finde et næste skridt, der kan holde i virkeligheden.