Fra passion til fagretning
På GF1 skal eleven vælge hovedområde og fagretning — ikke hele fremtiden. Når valget føles abstrakt, kan vejlederen begynde i noget konkret: det eleven allerede gør i gaming, sport eller foreningsliv.
· Martin Fritzen
For mange elever er GF1 valget svært. Ikke fordi de er ligeglade. Men fordi valget hurtigt kan lyde større, end det egentlig er. “Hvilken retning vil du?” “Hvilket hovedområde passer til dig?” “Hvilken fagretning skal du vælge?” “Hvad vil du arbejde med senere?” Det kan være meget at svare på, hvis man lige kommer fra grundskolen, er usikker på sig selv eller ikke har et klart billede af, hvad de forskellige fagområder faktisk indebærer. For eleven kan det komme til at føles som: “Vælg hvem du vil være.” Men på GF1 handler valget ikke om at låse hele fremtiden fast. Det handler om at finde en retning, der er konkret nok til at begynde i. Og her kan elevens passion være en vigtig vej ind. GF1 valget er abstrakt for mange elever Grundforløb 1 er bygget til afklaring. Eleverne skal møde erhvervsfag, brancher, praktiske opgaver og faglige miljøer. De skal arbejde med temaer, prøve noget af og blive klogere på, hvor deres interesser og styrker peger hen. Men selvom GF1 er praktisk, kan selve valget af hovedområde og fagretning stadig føles abstrakt. Omsorg, sundhed og pædagogik. Kontor, handel og forretningsservice. Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Teknologi, byggeri og transport. For voksne giver kategorierne mening. For en elev kan de være svære at mærke sig selv i. Hvad betyder det i praksis? Hvor passer jeg ind? Hvad hvis jeg vælger forkert? Hvad hvis jeg ikke er god nok? Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil? Når samtalen starter dér, kan eleven let gå i stå. Derfor kan det være bedre at begynde et andet sted. Begynd i det, eleven allerede gør En elev kan have svært ved at tale om hovedområder, men sagtens tale om det, de bruger tid på. Gaming. Fodbold. Håndbold. Fitness. Ridning. E sport. Frivillighed. Et online fællesskab. En klub. Et hold. Det er ikke sikkert, eleven selv ser det som relevant for uddannelse. Men det kan være det. For i de arenaer gør eleven allerede noget. De vælger roller, løser problemer, samarbejder, hjælper andre, øver sig, tager ansvar, organiserer, kommunikerer eller bygger noget op. Det er handlinger, der kan pege i retning af faglige interesser. Ikke som facit. Som spor. Spørg efter mønstre, ikke uddannelsesnavne I stedet for at starte med: “Hvilken uddannelse vil du vælge?” kan vejlederen eller GF1 læreren spørge: “Hvad kan du bedst lide at gøre, når du spiller eller er til træning?” “Kan du lide at hjælpe andre?” “Kan du lide at bygge, fikse eller finde løsninger?” “Kan du lide at organisere, sælge, planlægge eller holde styr på ting?” “Kan du lide praktiske opgaver, hvor man kan se et konkret resultat?” “Kan du lide at arbejde med mennesker?” “Kan du lide systemer, teknik eller maskiner?” “Kan du lide mad, natur, dyr, oplevelser eller service?” Så bliver valget mindre fjernt. Eleven skal ikke først kunne forklare hele sin fremtid. Eleven skal bare undersøge, hvad de allerede bliver trukket mod. Og her kan passionen være en oversætter. Fire hovedområder — fire typer nysgerrighed Man skal passe på med at gøre koblingen for simpel. En gamer hører ikke automatisk til teknologi. En fodboldspiller hører ikke automatisk til pædagogik. En elev, der kan lide dyr, skal ikke nødvendigvis vælge jordbrug. Og en elev, der er social, passer ikke automatisk til omsorg. Men man kan bruge elevens erfaringer til at åbne hovedområderne. Hvis eleven ofte hjælper andre, forklarer, støtter eller skaber tryghed, kan det være relevant at undersøge omsorg, sundhed og pædagogik. Hvis eleven kan lide overblik, planlægning, handel, kommunikation, kundekontakt eller at få en gruppe til at fungere, kan kontor, handel og forretningsservice være værd at kigge på. Hvis eleven er optaget af mad, natur, dyr, events, service, oplevelser eller det at skabe noget for andre, kan fødevarer, jordbrug og oplevelser blive mere konkret. Hvis eleven kan lide teknik, byggeri, systemer, transport, maskiner, konstruktion, fejlfinding eller praktisk problemløsning, kan teknologi, byggeri og transport være et oplagt sted at undersøge. Pointen er ikke at matche eleven med et hovedområde på fem minutter. Pointen er at gøre hovedområderne levende nok til, at eleven kan begynde at mærke forskel. Passionen gør valget mere genkendeligt Mange elever har svært ved at vælge, fordi valget føles som noget, der kommer udefra. Skemaer. Brochurer. Hjemmesider. Åbent hus. Adgangskrav. Uddannelsesnavne. Det kan være nødvendigt. Men det er ikke altid nok. Når valget i stedet kobles til noget, eleven allerede kender, sker der noget andet. “Du siger, du godt kan lide at få et hold til at fungere. Hvor ser vi den type opgaver på GF1?” “Du bliver ved med at fejlfinde, indtil det virker. Hvilke fagretninger har meget af det?” “Du kan godt lide at hjælpe nye ind i fællesskabet. Hvilke uddannelsesmiljøer arbejder med mennesker?” “Du elsker, når noget ender som et konkret produkt. Hvor finder vi det?” Så bliver fagretning ikke bare en kategori. Det bliver en samtale om elevens måde at være aktiv på. Real Skills som bro mellem fritid og fagretning Real Skills kan hjælpe skoler, erhvervsskoler, FGU, KUI og brobygningsforløb med netop den oversættelse. Eleven svarer på konkrete spørgsmål om gaming eller foreningsidræt. Svarene bliver omsat til en kompetenceprofil og en spørgeguide i almindeligt sprog. Det giver vejlederen eller GF1 læreren noget at læne sig op ad: Hvilke styrker viser eleven? Hvilke typer opgaver giver energi? Hvilke roller tager eleven? Hvilke situationer bliver eleven ved i? Hvilke faglige retninger kan være værd at undersøge? Hvis eleven gamer, begynder samtalen dér. Hvis eleven ikke gamer, kan den begynde i sport eller foreningsliv. Real Skills vælger ikke uddannelse for eleven. Det placerer ikke eleven i en bestemt fagretning. Og det garanterer ikke, at valget bliver rigtigt første gang. Det gør noget mere jordnært: Det gør samtalen konkret. For nogle elever er det nok til, at et abstrakt GF1 valg begynder at ligne noget, de kan tage fat på. Kilder Børne og Undervisningsministeriet: information om Grundforløb 1, fagretninger og de fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier: viden om elever på grundforløb 1 og fordeling på hovedområder. Væksthusets Forskningscenter: Kan gaming bane vej til job og uddannelse?