Hvilke kompetencer udvikler man gennem gaming?
Gaming kan udvikle samarbejde, strategisk tænkning, vedholdenhed og ledelse. Her er kompetencerne — og hvordan de oversættes til arbejdslivet.
· Martin Fritzen
Gaming kan udvikle en lang række kompetencer, der også har værdi i uddannelse og arbejdsliv: samarbejde, kommunikation, strategisk tænkning, problemløsning, vedholdenhed, ledelse og evnen til at træffe beslutninger under pres. Det varierer fra spiller til spiller og fra spil til spil, men for mange er gaming et sted, hvor de færdigheder bliver trænet hver eneste dag — som regel uden at nogen har sat ord på det. Et træningsrum, der ligner arbejdslivet mere, end man tror Et moderne onlinespil er på mange måder en kompleks social og strategisk verden. Man koordinerer med andre i realtid, løser problemer under tidspres, lærer af sine fejl og bygger langsomt mestring op gennem gentagelse. Det er de samme mekanismer, som ligger bag meget af det, vi ellers kalder læring og udvikling. Forskellen er, at det foregår et sted, hvor mange voksne ikke kigger med — og derfor sjældent får øje på, hvad der faktisk trænes. De kompetencer, der oftest udvikles Her er nogle af de styrker, gaming kan opbygge, og hvad de svarer til uden for spillet: Samarbejde — at spille på et hold, fordele roller og stole på hinanden. Det samme, som efterspørges i ethvert team på en arbejdsplads. Kommunikation — at give klar besked hurtigt, lytte og koordinere under pres. Strategisk tænkning — at planlægge flere træk frem, vurdere ressourcer og tilpasse sig undervejs. Problemløsning — at stå over for en forhindring og prøve sig frem, til man finder en vej. Vedholdenhed — at blive ved, øve sig og rejse sig efter nederlag, til man mestrer noget. Ledelse — at samle et hold, fordele opgaver og holde gejsten oppe, når en gruppe presses. Beslutninger under pres — at vælge hurtigt med ufuldstændig information og stå ved valget. Mange af de her ord vil enhver arbejdsgiver genkende fra et stillingsopslag. De er bare sjældent blevet knyttet til en ung, der gamer. Det betyder ikke, at alle har det hele En vigtig nuance: gaming garanterer ikke kompetencerne. En der spiller alene i timevis, træner andre ting end en der leder et hold i et fælles spil. En der hopper fra spil til spil, opbygger ikke den samme vedholdenhed som en, der har mestret det samme gennem år. Pointen er derfor mere ydmyg og mere brugbar: gaming er et sted at lede efter kompetencer. Hvad man finder, afhænger af, hvordan og hvad den enkelte spiller — og det er præcis dér, en god samtale begynder. Fra spillet til et sprog, andre forstår Den egentlige opgave er ofte oversættelsen. En ung, der har stået som shotcaller for sit hold, vil sjældent selv sige "jeg har ledelseserfaring og træffer beslutninger under pres". De vil sige, at de "bare spiller". Men det, de beskriver, er reel kompetence — den mangler bare et sprog, der giver mening for en arbejdsgiver eller en vejleder. Når man hjælper den unge med at sætte de ord på, sker der to ting på én gang. De begynder at se sig selv som en, der faktisk kan noget. Og man får et fælles sprog at tale videre ud fra — om uddannelse, job og de næste små skridt.