Den “umotiverede” borger findes sjældnere, end vi tror
Når en borger uden job og uddannelse ikke møder op, svarer kort eller virker uden retning, bliver det let kaldt manglende motivation. Men hos mange gamere er motivationen ikke væk. Den findes et andet sted — og kan blive en vej ind i kontakt, relation og næste skridt.
· Martin Fritzen
“Umotiveret” er et af de ord, der hurtigt kan sætte sig fast i en sag. Borgeren møder ikke op. Borgeren svarer kort. Borgeren virker passiv. Borgeren har ingen plan. Borgeren siger nej, trækker sig eller lukker samtalen ned. Så ligger konklusionen tæt på: “Han er ikke motiveret.” “Hun vil ikke rigtig.” “Der er ikke noget drive.” Men spørgsmålet er, om vi nogle gange kigger det forkerte sted. For den samme borger, der virker uden motivation i samtalen med jobcenteret eller ungeenheden, kan være dybt engageret et andet sted. Måske i gaming. Hver aften. Frivilligt. I timevis. Med faste aftaler, roller, ansvar, mål, fællesskab og en vedholdenhed, der kan strække sig over måneder eller år. Så mangler motivationen måske ikke. Måske peger den bare et sted hen, systemet ikke har fået øje på endnu. Motivation er ikke altid synlig for systemet I beskæftigelsesindsatsen kommer motivation ofte til at ligne det, systemet kan måle. Fremmøde. Aktiv deltagelse. Jobsøgning. Uddannelsesvalg. Svar på beskeder. Villighed til at lave en plan. Det er forståeligt. Det er også nødvendigt i praksis. Kommunen skal kunne handle, følge op og skabe progression. Men motivation findes ikke kun dér, hvor systemet leder efter den. En ung kan mangle energi til at møde op klokken 9, men stadig kunne koordinere et hold online klokken 21. En borger kan virke uinteresseret i en samtale om uddannelse, men bruge ugevis på at lære et komplekst spil fra bunden. En gamer kan sige “jeg ved ikke” til alt om fremtid, men samtidig være den person, andre i et online fællesskab regner med. Det er ikke en undskyldning for, at borgeren ikke er i gang. Det er information. Hvis motivationen findes et andet sted, kan den måske også blive en indgang. Ordet “umotiveret” lukker blikket Der er noget farligt ved labels. Når vi først kalder et menneske umotiveret, begynder vi ofte at se efter tegn, der bekræfter det. Udeblivelser, korte svar og modstand bliver læst som bevis. Det, der ikke passer ind i billedet, bliver let overset. Men vores sprog er ikke neutralt. Psykologen Albert Bandura beskrev, hvordan menneskers tro på egne evner formes af erfaringer, men også af de signaler og forventninger, de møder fra andre. Når en borger igen og igen mødes som en, der ikke vil, ikke kan eller ikke tager sig sammen, kan det blive en del af den måde, borgeren forstår sig selv på. Det modsatte kan også ske. Når en troværdig fagperson får øje på noget konkret og siger det højt, kan det åbne en anden selvforståelse. “Jeg kan se, at du faktisk holder fast i noget.” “Der er nogen, der regner med dig i det fællesskab.” “Det kræver noget at blive ved så længe.” “Det der ligner faktisk ansvar.” Det er ikke ros for rosens skyld. Det er et andet blik på motivation. Gaming kan vise, hvor energien stadig findes For nogle borgere er gaming et problematisk sted. Det kan fylde for meget, forstyrre søvn, forværre isolation og stå i vejen for hverdagen. Det skal tages alvorligt. Men gaming kan samtidig være det sted, hvor borgerens energi stadig er synlig. Der kan være mål. Der kan være progression. Der kan være fællesskab. Der kan være ansvar. Der kan være feedback. Der kan være en rolle, som giver mening. Hvis en fagperson kun spørger til gaming som skærmtid, får man måske kun bekymringen frem. Hvis man også spørger til, hvad borgeren gør i spillet, kan man få øje på noget andet. Hvad får dig til at logge ind igen? Hvem spiller du med? Hvad er din rolle? Hvornår bliver du ved, selvom det er svært? Hvad sker der, hvis du ikke møder op online? Hvad ville de andre sige, du bidrager med? Den slags spørgsmål handler ikke om at gøre gaming til løsningen. De handler om at finde ud af, hvor der stadig findes bevægelse. Fra motivation til retning Motivation i sig selv er ikke nok. At en borger er engageret i gaming, betyder ikke automatisk, at vejen til job eller uddannelse er enkel. Men det kan give fagpersonen noget mere brugbart end en sag, der bare er stemplet fastlåst. Hvis borgeren har energi i gaming, kan man undersøge, hvad energien knytter sig til. Er det fællesskabet? Er det tydelige mål? Er det rollen på holdet? Er det læringen? Er det følelsen af at mestre noget? Er det friheden fra nederlag og krav? De svar kan hjælpe med at gøre næste skridt mere realistisk. Måske skal borgeren starte med et lille fællesskab. Måske med en praktisk opgave. Måske med en mentor. Måske med et kursus, hvor feedbacken er tydelig. Måske med et virksomhedsbesøg, der kobler sig til noget konkret. Pointen er ikke at få borgeren til at holde op med at være gamer. Pointen er at bruge den motivation, der allerede findes, som indgang til en samtale om retning. Et sprog for det, vi ellers overser Væksthusets Forskningscenter peger på, at mange unge har svært ved selv at sætte ord på de færdigheder, de opbygger gennem gaming, og at fagpersoner kan have svært ved at spørge dem frem. Det er præcis dér, samtalen kan gå tabt. Borgeren kan ikke selv forklare, hvad gaming viser om dem. Fagpersonen kan ikke altid oversætte det. Og så bliver motivationen liggende dér, hvor systemet ikke kan bruge den. Et værktøj som Real Skills kan hjælpe med den oversættelse. Borgeren svarer på konkrete spørgsmål om gaming, og svarene bliver omsat til en kompetenceprofil og en spørgeguide i almindeligt dansk. Det giver fagperson og borger noget fælles at tale ud fra. Ikke en diagnose. Ikke en afgørelse. Ikke et facit. Et sprog. Og nogle gange er det netop sproget, der afgør, om en borger bliver set som umotiveret — eller som et menneske, hvis motivation endnu ikke er blevet forbundet med en mulig vej videre. Kilder Albert Bandura: Self efficacy teorien, herunder betydningen af verbal/social persuasion og forventninger fra betydningsfulde andre. Væksthusets Forskningscenter: Kan gaming bane vej til job og uddannelse? Aalborg Universitet: forskning og formidling om faciliteret gaming og gaming som fælles tredje.