Det, der slider, er ikke kun travlheden — det er afmagten
Travlhed fylder meget i jobcentre, ungeenheder og socialt arbejde. Men noget af det, der slider mest, er følelsen af ikke at kunne lykkes med borgeren. Når samtaler går i stå, og kontakten glipper, rammer det både faglighed, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø.
· Martin Fritzen
Der bliver talt meget om travlhed på beskæftigelses og socialområdet. Og med god grund. Mange socialrådgivere, jobkonsulenter, vejledere og mentorer arbejder i en hverdag med højt tempo, komplekse sager, dokumentation, skiftende krav og borgere, der har brug for mere tid, end kalenderen giver plads til. Tallene er alvorlige. Arbejdstilsynets nationale kortlægning af arbejdsmiljøet viser, at socialrådgivere er blandt de faggrupper, hvor stress og følelsesmæssige krav fylder meget. Dansk Socialrådgiverforening har på baggrund af tallene peget på, at omkring hver fjerde socialrådgiver ofte eller hele tiden føler sig stresset. Tidligere undersøgelser fra FTF og COWI har vist endnu højere niveauer — omkring hver tredje — og særligt beskæftigelsesområdet har været blandt de hårdt pressede områder. Men hvis vi kun taler om travlhed, risikerer vi at overse noget vigtigt. For det er ikke kun mængden, der slider. Det er afmagten. Når man ikke kan gøre arbejdet godt nok De fleste mennesker går ikke ind i beskæftigelses og socialområdet for at administrere bunker. De går ind i faget, fordi de vil gøre en forskel. De vil hjælpe mennesker videre. De vil skabe kontakt. De vil finde muligheder. De vil bruge deres faglighed. De vil være den professionelle, der kan se noget, borgeren måske ikke selv kan se endnu. Derfor rammer det hårdt, når hverdagen gør det svært. Når samtalen går i stå. Når borgeren ikke møder op. Når motivationen virker væk. Når den unge svarer "ved ikke" til alt. Når man mangler et greb, men stadig skal videre til næste sag. Det er en særlig form for pres. Ikke kun at have for meget at lave, men at sidde med oplevelsen af, at man ikke kan gøre det godt nok. Den oplevelse er farlig for arbejdsglæden. For travlhed kan man nogle gange holde til, hvis man stadig mærker, at arbejdet virker. Afmagt er tungere. Den sætter sig som tvivl, frustration og meningstab. Den sværeste samtale er ofte den, der aldrig rigtig begynder I jobcentre og ungeenheder er nogle af de mest belastende sager dem, hvor kontakten er svag. Borgeren udebliver. Den unge lukker ned. Der kommer ingen svar. Aftaler bliver ikke til noget. Samtalen bliver overfladisk, presset eller gentaget igen og igen. Det slider, fordi fagpersonen godt ved, at der er et menneske bag sagen. Måske et menneske med nederlag, lav tillid, angst, skolevægring, isolation eller mange år uden oplevelsen af at lykkes. Men uden kontakt er der ikke meget at arbejde med. Og når man igen og igen møder borgere, man ikke kan nå, kan det begynde at føles som personlig utilstrækkelighed, selvom problemet er langt større end den enkelte medarbejder. Det er her, ledelse og faglige redskaber bliver vigtige. For man kan ikke bede medarbejdere om at "skabe relation" uden også at give dem konkrete måder at gøre det på. Afmagt mindskes, når fagligheden får et greb Dansk Socialrådgiverforenings arbejde med "Mere fag og arbejdsglæde" peger på noget centralt: Faglighed og arbejdsmiljø hænger sammen. Det er ikke to adskilte dagsordener. Når medarbejdere har mulighed for at bruge deres faglighed, få sparring, arbejde med kvalitet og opleve, at indsatsen giver mening, styrker det arbejdsglæden. Når de mangler tid, redskaber og rum til at gøre arbejdet ordentligt, bliver presset ikke kun praktisk. Det bliver følelsesmæssigt. Det betyder ikke, at et enkelt værktøj kan løse et strukturelt arbejdspres. Det kan det ikke. Der er stadig brug for realistiske sagstal, god ledelse, psykologisk tryghed, faglig sparring, supervision, prioritering og bedre rammer for det borgernære arbejde. Men konkrete redskaber kan godt gøre en forskel i den del af hverdagen, hvor afmagten opstår: i mødet med borgeren. Især når borgeren er svær at få i tale. Når gaming bliver en vej ind Hos Real Skills interesserer vi os for en meget konkret situation: Den unge eller voksne står uden for job og uddannelse. Gaming fylder meget. Myndigheden har svært ved at skabe kontakt. Samtalen om fremtid, CV og uddannelse går hurtigt i stå. Her kan fagpersonen let ende i afmagt. For hvad spørger man om, når borgeren ikke selv kan sætte ord på sine styrker? Hvordan skaber man relation, når alt det normale sprog lukker samtalen? Hvordan kommer man videre, når "job", "uddannelse" og "plan" føles for store ord? Nogle gange kan vejen ind være mindre. "Gamer du?" Ikke som smalltalk. Ikke som løsning på alt. Men som en konkret åbning til noget, borgeren faktisk kender. Når gaming bliver undersøgt ordentligt, kan der vise sig erfaringer med samarbejde, vedholdenhed, ansvar, problemløsning, læring, kommunikation og fællesskab. Og når de erfaringer bliver oversat til almindeligt sprog, får fagpersonen noget at tale ud fra. Det er her, en kompetenceprofil og en spørgeguide kan gøre noget lavpraktisk vigtigt. De kan give samtalen et fælles tredje. Noget borger og fagperson kan kigge på sammen. Noget, der ikke kun handler om fravær, krav og mangler. Noget, der kan åbne for styrker, tillid og næste gode skridt. At lykkes med én svær samtale betyder noget For borgeren kan det betyde meget at blive mødt gennem noget, de faktisk kan genkende. Men det betyder også noget for medarbejderen. Den fagperson, der før sad med en fastlåst samtale, får pludselig et greb. Den unge svarer lidt mere. Profilen giver ord. Spørgeguiden giver retning. Samtalen bliver ikke nødvendigvis let, men den bliver mulig. Det er en lille ting i et stort system. Men i en presset hverdag er oplevelsen af at lykkes ikke lille. Den er en del af det, der holder fagligheden levende. Når medarbejdere mærker, at de kan skabe kontakt med en borger, de før ikke kunne nå, sker der noget med arbejdsglæden. Ikke fordi travlheden forsvinder. Men fordi arbejdet igen føles som arbejde, der virker. Det er derfor, afmagt bør tages lige så alvorligt som travlhed. For et godt arbejdsmiljø handler ikke kun om at få færre opgaver. Det handler også om at give medarbejdere bedre mulighed for at lykkes med kerneopgaven. Og nogle gange begynder det med et lille, konkret greb i den svære samtale. Kilder Arbejdstilsynet: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, 2023. Dansk Socialrådgiverforening: Socialrådgivernes arbejdsmiljø i 2023 og analyser om stress, arbejdspres og følelsesmæssige krav. FTF/COWI og TeamArbejdsliv: undersøgelser om socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø, arbejdspres, sygefravær og mulighed for at levere kvalitet i arbejdet. Dansk Socialrådgiverforening: Mere fag og arbejdsglæde.