Styrkesamtaler i FGU
FGU-elever har ofte flere erfaringer, end de selv kan se. En styrkesamtale kan gøre gaming, sport og fritidsliv til et konkret sprog for næste skridt.
· Martin Fritzen
En FGU elev kan have bygget et online fællesskab, passet små søskende, trænet fem gange om ugen, hjulpet i en forening, holdt styr på en Discord server eller været den ven, alle skrev til, når livet brændte lidt sammen. Og stadig sige: “Jeg kan ikke noget.” Det er en hård sætning at høre. Men mange fagpersoner i FGU kender den. Nogle elever har haft så mange nederlag i skole, system og hverdagsliv, at de næsten er blevet bedre til at forklare, hvad de mangler, end hvad de kan. Derfor er styrkesamtalen vigtig. Ikke som peptalk. Ikke som kunstig ros. Som et stykke roligt, konkret arbejde med at finde de erfaringer, eleven allerede har — og give dem et sprog, der kan bruges videre. FGU handler også om personlige og sociale kompetencer FGU er for unge under 25 år, der har brug for en forberedende indsats, før de kan komme videre i uddannelse eller job. Uddannelsen skal blandt andet udvikle og styrke elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. Det er en vigtig formulering. For en FGU elevs vej videre handler sjældent kun om dansk, matematik, værksted, fremmøde eller fagretning. Det handler også om: at turde prøve igen at kunne møde op at kunne indgå i et fællesskab at forstå egne styrker at kunne tage imod hjælp at kunne se et næste skridt at begynde at tro på, at man kan lære noget Den slags udvikling starter ofte i samtalen. Og samtalen starter bedst i noget konkret. Spørgsmålet “hvad er du god til?” kan lukke rummet Mange elever ved ikke, hvad de skal svare, når en voksen spørger: “Hvad er du god til?” Det lyder ellers som et venligt spørgsmål. Men for en elev med mange nederlag kan det føles som en prøve. Så kommer svaret hurtigt: “Ved ikke.” “Intet.” “Jeg er ikke god til skole.” “Jeg har aldrig været god til noget.” Derfor skal styrkesamtalen ofte begynde et andet sted. Ikke i egenskaber. I situationer. Hvad gør eleven i hverdagen? Hvor tager eleven ansvar? Hvornår bliver eleven ved? Hvem hjælper eleven? Hvornår lykkes noget en lille smule? Hvornår glemmer eleven tiden, fordi noget giver mening? Det er lettere at svare på. Og det er ofte mere sandt. Styrker ligger tit uden for skolen Nogle FGU elever har lært mest uden for klasseværelset. I gaming. I sport. I familien. I fritidsjob. I sygdomsforløb. I foreningsliv. I rollen som ven. I alt det, de har måttet finde ud af, fordi livet krævede det. Det betyder ikke, at alle erfaringer skal gøres pæne. En svær opvækst er stadig svær. Mistrivsel er stadig mistrivsel. Fravær er stadig noget, der skal arbejdes med. Men midt i det svære kan der ligge handlekraft. En elev, der har været vant til kaos, kan have udviklet en særlig evne til at aflæse stemninger. En elev, der gamer meget, kan have erfaring med strategi, samarbejde, roller eller vedholdenhed. En elev, der træner alene, kan have struktur og selvdisciplin. En elev, der passer yngre søskende, kan have ansvar, omsorg og praktisk overblik. En elev, der har været spejder, træner eller frivillig, kan have stået med opgaver, voksne ofte ville kalde ledelse. Styrkesamtalen hjælper eleven med at få øje på det. En styrkesamtale skal være konkret En god styrkesamtale kan begynde med små spørgsmål. “Hvornår er du mest dig selv?” “Hvad kan du blive ved med længere end andre?” “Hvem spørger dig om hjælp?” “Hvad har du lært dig selv?” “Hvad bliver du irriteret over, når andre ikke gør ordentligt?” “Hvad har du haft ansvar for, uden at nogen kaldte det ansvar?” “Hvad ville dine venner sige, du er god til?” Det sidste spørgsmål kan være særlig stærkt. Nogle elever kan ikke sige “jeg er god til at skabe ro”. Men de kan godt sige: “Mine venner skriver til mig, når der er drama.” Det er en åbning. Så kan fagpersonen spørge videre: “Hvad gør du, når de skriver?” “Hvordan får du dem til at falde ned?” “Hvad siger det om dig?” Nu er samtalen i gang. Fra erfaring til sprog Styrkesamtalen handler ikke kun om at finde gode historier. Den skal oversætte erfaringer til et sprog, eleven kan bruge. Eksempel: Eleven siger: “Jeg spiller mest med de samme online.” Fagpersonen spørger: “Hvad laver du sammen med dem?” Eleven svarer: “Vi planlægger kampe og fordeler roller.” Det kan oversættes til: samarbejde planlægning rolleforståelse kommunikation ansvar for fælles mål Eller: Eleven siger: “Jeg træner selv.” Fagpersonen spørger: “Hvad betyder selv?” Eleven svarer: “Jeg har et program, og jeg skriver ned, hvad jeg løfter.” Det kan oversættes til: struktur målsætning vedholdenhed ansvar for egen udvikling Eller: Eleven siger: “Jeg hjælper min lillebror om morgenen.” Fagpersonen spørger: “Hvad gør du helt konkret?” Eleven svarer: “Jeg får ham op, laver madpakke og sørger for, at han kommer afsted.” Det kan oversættes til: omsorg stabilitet planlægning praktisk ansvar Der sker noget vigtigt, når eleven kan høre sin egen hverdag på den måde. Ikke som pynt. Som præcist sprog. Et lille samtale eksempel i FGU Eleven siger: “Jeg er dårlig til alt med skole.” Fagpersonen kan svare: “Okay. Lad os lige lægge skole lidt væk. Hvornår er der noget, du godt kan finde ud af?” Eleven: “Det ved jeg ikke.” Fagpersonen: “Er der noget, du gør tit? Gaming, træning, hjælpe nogen, lave noget praktisk, være med i noget?” Eleven: “Jeg gamer en del.” Fagpersonen: “Spiller du alene eller med andre?” Eleven: “Med andre. Jeg styrer tit, hvem der gør hvad.” Fagpersonen: “Hvad sker der, hvis du ikke styrer det?” Eleven: “Så sejler det.” Fagpersonen: “Så du skaber overblik for gruppen?” Eleven: “Ja, måske.” Fagpersonen: “Det vil jeg gerne skrive ned som en mulig styrke: overblik i samarbejde. Kan du give et eksempel fra et spil, hvor det lykkedes?” Nu har eleven ikke fået en tale om motivation. Eleven har fået et spejl. Fagpersonens blik betyder noget Væksthusets Forskningscenter har gennem Beskæftigelses Indikator Projektet undersøgt, hvordan fagpersonens rolle og tro på borgerens muligheder hænger sammen med progression og beskæftigelse. FGU er ikke det samme som beskæftigelsesindsatsen for voksne kontanthjælpsmodtagere. Men pointen er relevant i arbejdet med mennesker, der har mistet troen på egne muligheder. Det betyder noget, hvad fagpersonen får øje på. Det betyder noget, om eleven bliver mødt som en, der mangler alt — eller som en, der har erfaringer, der kan bygges videre på. Elever mærker hurtigt, hvilket blik de bliver mødt med. Og mange har prøvet nok af det blik, der leder efter fejl. Styrkesamtalen leder efter noget andet. Den leder efter begyndelser. Styrkesamtaler skal ikke overdrive Der er en vigtig balance. En styrkesamtale må ikke gøre en elevs fritidsliv større, end det er. En elev, der spiller computer, er ikke automatisk projektleder. En elev, der har spillet fodbold, er ikke automatisk klar til en arbejdsplads. En elev, der hjælper derhjemme, skal ikke bære voksenansvar, de aldrig burde have haft. Sproget skal være ærligt. Men ærligt betyder også, at styrkerne ikke skal gøres mindre, end de er. Hvis eleven planlægger, så sig planlægning. Hvis eleven møder stabilt til træning, så sig stabilitet. Hvis eleven hjælper andre, så sig omsorg eller samarbejde. Hvis eleven håndterer konflikter online, så sig konflikthåndtering. Hvis eleven holder fast i noget svært, så sig vedholdenhed. Det er ikke at pynte. Det er at oversætte. Brug styrkesamtalen før valget bliver for stort Mange samtaler i FGU handler naturligt om næste skridt. Hvad skal eleven videre til? Erhvervsuddannelse? Praktik? Job? Anden uddannelse? Mere afklaring? Det kan hurtigt blive stort. For stort. Hvis eleven ikke kan se egne styrker, bliver fremtiden let til endnu et sted, man kan mislykkes. Derfor kan styrkesamtalen komme før den store plan. Først: “Hvad kan du allerede?” Så: “Hvor har du vist det?” Så: “Hvor kunne det bruges igen?” Først derefter: “Hvad kunne et næste skridt være?” Det giver mere ro i samtalen. Real Skills som fælles tredje Real Skills kan bruges som et fælles tredje i FGU samtalen. Det betyder, at samtalen ikke kun handler om elevens mangler, fravær, karakterer eller usikkerhed. Den handler om noget konkret, eleven allerede kender: gaming, sport, træning, foreningsliv, spejder, frivillighed, fællesskaber eller hverdagsansvar. Når eleven laver en kompetenceprofil, kan fagpersonen og eleven sammen se på: hvilke arenaer eleven kender hvilke roller eleven har haft hvilke styrker der går igen hvilke erfaringer der kan bruges i skolen hvilke styrker der kan kobles til praktik, uddannelse eller job Det gør samtalen mindre flyvende. Den får noget at stå på. Tre gode steder at starte 1. Start med interesse Spørg: “Hvad fylder mest i dit liv lige nu?” Ikke for at vurdere det. For at forstå det. 2. Start med handling Spørg: “Hvad gør du helt konkret?” Handlinger er lettere at tale om end identitet. 3. Start med gentagelser Spørg: “Hvad gør du igen og igen?” Gentagelser viser ofte styrker. Det, eleven bliver ved med, kan fortælle noget om motivation, struktur, ansvar eller behov. Når eleven afviser det hele Nogle elever vil afvise styrkesamtalen. “Det tæller ikke.” “Det er ikke vigtigt.” “Det kan alle.” “Det er bare gaming.” “Det er bare træning.” “Det er bare derhjemme.” Her skal fagpersonen ikke presse. Prøv i stedet at blive i det konkrete. “Hvad gør du?” “Hvor tit?” “Hvem lægger mærke til det?” “Hvad sker der, hvis du ikke gør det?” “Hvad har du lært af det?” Nogle gange skal styrken beskrives længe før eleven tror på den. Det er okay. Fagpersonen kan godt holde sproget for eleven et stykke tid. Fagligt grundlag FGU er ifølge Børne og Undervisningsministeriet et fleksibelt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU skal udvikle og styrke unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Denne artikel bruger også viden fra Beskæftigelses Indikator Projektet som bred faglig støtte for pointen om fagpersonens blik og tro på menneskets muligheder. BIP handler om beskæftigelsesindsatsen, ikke specifikt om FGU. Derfor bruges det her som perspektiv, ikke som direkte dokumentation for FGU effekt.