Det vigtigste står ikke i karaktererne
Karakterer siger noget vigtigt, men de viser ikke hele eleven. Mange af de styrker, der bærer en ung gennem uddannelse — vedholdenhed, samarbejde, problemløsning og ansvar — kan ligge gemt i gaming, sport og fritidsliv.
· Martin Fritzen
Når en elev skal tale om uddannelse, kommer karaktererne hurtigt på bordet. Det giver mening. Karakterer siger noget om faglige forudsætninger. De kan have betydning for adgangskrav, støttebehov og det næste realistiske skridt. De er en del af billedet. Men de er ikke hele billedet. For nogle af de vigtigste styrker hos en ung kan ikke aflæses i karaktererne. Evnen til at blive ved, når noget er svært. Evnen til at samarbejde med andre. Evnen til at tage imod feedback. Evnen til at lære gennem fejl. Evnen til at tage ansvar for en rolle. Evnen til at skabe overblik, når noget bliver uoverskueligt. Det er ofte præcis den slags styrker, der hjælper en ung med at finde fodfæste på en erhvervsuddannelse, i et grundforløb, i praktik eller i et nyt fagligt fællesskab. Men hvis vi kun kigger på karakterer, fravær og tidligere skoleforløb, bliver de styrker let usynlige. Karakterer viser resultater — ikke hele mennesket Karakterer kan vise, hvordan en elev har klaret sig i bestemte fag på bestemte tidspunkter. Men de viser sjældent, hvordan eleven lærer. De viser ikke nødvendigvis, om eleven kan øve sig længe på noget praktisk. De viser ikke, om eleven kan indgå i et hold. De viser ikke, om eleven tager ansvar, når andre regner med dem. De viser ikke, om eleven kan bevare roen, når noget går galt. De viser ikke, om eleven kan løse problemer i virkelige situationer. For mange unge ligger den slags erfaringer uden for skolen. I gaming. I fodboldklubben. I håndboldhallen. I fitness. I ridning. I frivillighed. I online fællesskaber. I rollen som den, der hjælper, samler, forklarer eller bliver ved. Det er ikke altid, eleven selv ser det som styrker. De siger måske bare: “Jeg gamer bare.” “Jeg spiller bare fodbold.” “Jeg hjælper bare lidt.” “Jeg møder bare op.” “Jeg prøver bare igen.” Men for en vejleder, lærer eller GF underviser kan der ligge vigtig information i netop de sætninger. Det handler om styrker, der kan flyttes En overførbar styrke er noget, eleven har lært i én arena, som kan få betydning i en anden. Det betyder ikke, at gaming automatisk bliver til uddannelsesparathed. Det betyder ikke, at sport automatisk gør en elev klar til praktik. Det betyder ikke, at fritidsliv kan erstatte faglige krav. Men det betyder, at erfaringer kan flytte sig, hvis de får sprog. En elev, der har lært at samarbejde i et online team, kan måske genkende noget af det samme i et værksted, en klasse eller en praktik. En elev, der møder op til træning uge efter uge, kan måske få øje på sin egen disciplin. En elev, der har brugt måneder på at lære et svært spil, kan måske genkende vedholdenhed og læringsstrategi. Styrken bliver først rigtig brugbar, når den kan forbindes med noget uden for den situation, hvor den opstod. Derfor er oversættelsen så vigtig. Mange unge kan ikke selv sætte ord på det Mange unge har svært ved at beskrive deres egne styrker. Især når styrkerne er opstået i arenaer, som voksne ikke altid forbinder med uddannelse. Gaming bliver til “bare spil”. Sport bliver til “bare fritid”. Foreningsliv bliver til “bare noget, jeg går til”. Væksthusets Forskningscenter peger i rapporten Kan gaming bane vej til job og uddannelse? på netop den udfordring: Der mangler en oversættelse mellem gamingaktiviteter og kompetencer, der kan bruges i samtaler om job og uddannelse. Den pointe er lige så relevant i skoler, erhvervsskoler, FGU, KUI og brobygningsforløb. Hvis eleven ikke selv kan oversætte erfaringen, og den voksne ikke spørger den frem, bliver styrken usynlig. Ikke fordi den ikke findes, men fordi den ikke har fået et sprog. Og uden sprog er den svær at bruge i et uddannelsesvalg. Spørg efter handlinger Hvis man vil finde de styrker, karaktererne ikke viser, hjælper det sjældent at spørge: “Hvad er dine kompetencer?” Det er for abstrakt. Spørg i stedet efter handlinger. Hvad gør du, når noget er svært? Hvornår bliver du ved? Hvem samarbejder du med? Hvornår hjælper du andre? Hvad er din rolle på holdet? Hvad har du lært over tid? Hvad gør du, når du får feedback? Hvad sker der, hvis du ikke møder op? Det er her, styrkerne viser sig. En elev, der ikke kan beskrive sig selv som vedholdende, kan måske fortælle om noget, de har øvet sig på igen og igen. En elev, der ikke ville kalde sig leder, kan måske beskrive, hvordan de samler andre og får dem til at fungere sammen. En elev, der ikke tror, de er god til at lære, kan måske forklare præcis, hvordan de lærer et nyt spil, en ny teknik eller en ny rolle. Styrkerne ligger ofte i fortællingen, før de ligger i ordene. Fra skjult erfaring til uddannelsessamtale Når de usynlige styrker bliver synlige, ændrer vejledningssamtalen sig. Den handler ikke kun om, hvad eleven mangler. Den kan også handle om, hvad eleven allerede har med sig. Det gør ikke kravene mindre. En erhvervsuddannelse kræver stadig faglig udvikling, fremmøde, praktik, samarbejde og evnen til at være i en ny hverdag. Men det bliver lettere at tale om kravene, når eleven kan se, at noget i dem selv allerede peger i den retning. “Du har faktisk erfaring med at øve dig længe på noget svært.” “Du har prøvet at være afhængig af et hold.” “Du ved noget om at tage imod feedback.” “Du har stået i situationer, hvor andre regnede med dig.” Det er ikke pynt. Det er brobygning mellem elevens liv og uddannelsens krav. Real Skills som oversættelsesværktøj Det er her, Real Skills kan bruges af skoler, erhvervsskoler, FGU, KUI og brobygningsforløb. Eleven svarer på konkrete spørgsmål om gaming eller foreningsidræt. Svarene bliver omsat til en kompetenceprofil i almindeligt sprog og en spørgeguide til vejleder, lærer eller underviser. Hvis eleven gamer, kan samtalen begynde dér. Hvis eleven ikke gamer, kan den begynde i sport eller foreningsliv. Pointen er ikke at give eleven nye karakterer. Pointen er ikke at placere eleven på en bestemt uddannelse. Pointen er ikke at love, at alt bliver let. Pointen er at gøre de styrker synlige, som ellers ikke bliver fanget i den almindelige uddannelsessamtale. For det vigtigste står ikke altid i karaktererne. Nogle gange ligger det i det, eleven allerede gør — og venter bare på at få et sprog. Kilder Væksthusets Forskningscenter: Kan gaming bane vej til job og uddannelse? Forskning og praksisviden om overførbare kompetencer, vejledning og brobygning mellem unges fritidserfaringer og uddannelsesvalg.