Hvilke kompetencer får man som spejder?
Spejderliv kan give erfaring med ansvar, samarbejde, ledelse, problemløsning og mod. Her er, hvordan fagpersonen kan få øje på styrkerne.
· Martin Fritzen
En spejder kan have planlagt en lejr, bygget bål i regnvejr, haft ansvar for yngre børn, lavet mad til 30 mennesker, fundet vej i mørke, stået i kulde, løst konflikter i en patrulje og fået en gruppe trætte mennesker hjem igen. Og bagefter sige: “Jeg har gået til spejder.” Det er næsten for småt. For spejderliv kan være en voldsomt konkret skole i ansvar. Ikke skole med karakterer, fravær og tavle. Mere sådan: Her er en opgave. Her er en gruppe. Her er en kniv, en trangia, et kort, en deadline og et barn, der savner sin mor. Find ud af det. Med hjælp, selvfølgelig. Med voksne omkring sig. Med trygge rammer, når det fungerer bedst. Men stadig med en praktisk alvor, som mange unge vokser af. Spejderliv er kompetencer med mudder på støvlerne Noget af det stærke ved spejder er, at læringen sidder i handlingerne. Man taler ikke kun om samarbejde. Man skal få teltet op, før det bliver mørkt. Man taler ikke kun om ansvar. Man skal huske fællesgrejet. Man taler ikke kun om problemløsning. Man står med en plan, der ikke virker, og en gruppe, der kigger på én. Det gør spejdererfaring let at overse i en samtale om job og uddannelse. For spejderen fortæller måske om ture, lejre, mærker, patruljer og opgaver. Fagpersonen skal hjælpe med at høre, hvad der ligger under. Ansvar. Planlægning. Ledelse. Tålmodighed. Mod. Samarbejde. Praktisk dømmekraft. Spørg efter situationerne Hvis du spørger: “Hvilke kompetencer har du fået som spejder?” …kan svaret blive kort. Spørg hellere: “Hvad har du haft ansvar for på en tur?” “Hvad gjorde du, da planen gik galt?” “Hvem var du ansvarlig for?” “Hvad skulle du forberede?” “Hvad var den sværeste opgave, du løste?” “Hvad lærte du på lejr, som du stadig bruger?” Spejderkompetencer kommer frem gennem fortællinger. En våd sovepose. Et bål, der ikke ville tænde. En patrulje, der var uvenner. En aktivitet, der skulle laves om. En yngre spejder, der havde brug for ro. Det er der, styrkerne bliver synlige. Syv kompetencer fra spejderlivet 1. Ansvar Spejderliv giver ofte ansvar tidligt. Nogle får ansvar for udstyr. Nogle får ansvar for mad. Nogle får ansvar for en post på et løb. Nogle får ansvar for yngre spejdere. Nogle får ansvar som patruljeleder. Ansvar i spejder er sjældent abstrakt. Hvis du glemmer noget, mangler det. Hvis du ikke møder op, mærker gruppen det. Hvis du ikke forklarer opgaven, går folk i stå. Det er en meget konkret erfaring. Spørg: “Hvad regnede de andre med, at du tog dig af?” Det spørgsmål kan åbne hele samtalen. 2. Samarbejde En patrulje fungerer kun, når mennesker gør noget sammen. Nogen tager initiativ. Nogen holder overblik. Nogen arbejder stille. Nogen bliver frustreret. Nogen har brug for hjælp. Nogen skal mindes om, at man ikke løser alt ved at råbe højere. Spejderliv kan give stærke erfaringer med samarbejde, fordi opgaverne ofte kræver flere hænder og forskellige temperamenter. At få en gruppe gennem en weekendtur kan være mere samarbejdstræning end mange gruppearbejder i skolen. Og ofte med mere regn. 3. Problemløsning Spejderopgaver går sjældent helt som planlagt. Vejret skifter. Maden brænder på. Kortet driller. Teltpløkkerne mangler. Nogen bliver utryg. Tidsplanen skrider. Den slags kræver problemløsning i praksis. Ikke som en case på papir. Som en situation, hvor nogen skal gøre noget. Det kan give gode samtaler om, hvordan personen reagerer under pres. Spørg: “Hvad gør du, når planen ikke holder?” “Hvem går du til?” “Hvordan finder du ro nok til at tænke?” 4. Ledelse Spejderledelse kan begynde tidligt. En patruljeleder skal måske samle gruppen, forklare opgaver, fordele roller og holde humøret oppe. Det er ledelse i øjenhøjde. Ikke med titel, jakkesæt og strategidag. Mere med pandelampe, halvvåde sokker og nogen, der spørger: “Hvad skal vi nu?” Den slags ledelse kan være stærk, fordi den er tæt på mennesker. Man lærer at mærke gruppen. Man lærer at forklare kort. Man lærer at gå forrest uden at tromle. Man lærer, at en god leder nogle gange er den, der får de andre til at turde prøve. 5. Planlægning Spejderliv er fuld af planlægning. Ture. Møder. Lejre. Aktiviteter. Poster. Mad. Transport. Materialer. Sikkerhed. Hvis en ung har været med til at planlægge en sommerlejr, en weekendtur eller et løb, kan der ligge meget erfaring. Hvad skulle besluttes? Hvem skulle kontaktes? Hvilke materialer skulle bruges? Hvad kunne gå galt? Hvem havde ansvar for hvad? Det er projektarbejde, bare med mere presenning. 6. Mod Spejderliv kan give mod på flere måder. Mod til at prøve. Mod til at fejle foran andre. Mod til at tage ansvar. Mod til at sove ude. Mod til at sige noget i en gruppe. Mod til at tage den første opgave som leder. For nogle unge er det kæmpestort. Ikke fordi aktiviteten ser dramatisk ud udefra. Men fordi den unge selv mærker: “Jeg gjorde det.” Den erfaring kan være vigtig for mennesker, der har lav tro på egne evner. 7. Omsorg og blik for andre Spejder handler også om at se de andre. Hvem er træt? Hvem fryser? Hvem trækker sig? Hvem tør ikke spørge? Hvem mangler en opgave for at føle sig med? I en god patrulje lærer man at kigge op fra sin egen opgave og opdage, hvordan gruppen har det. Det er en stærk social kompetence. Særligt hos unge, der måske ikke selv tænker, at de er gode med mennesker. Spejder på CV’et Mange skriver spejdererfaring alt for kort. For eksempel: “Spejder i 8 år.” Det fortæller lidt. Men det kan blive meget mere konkret. For eksempel: “Har som spejder arbejdet med ansvar, samarbejde, planlægning og problemløsning gennem ture, patruljearbejde og praktiske opgaver.” Eller: “Har erfaring som patruljeleder med at fordele opgaver, støtte yngre spejdere og skabe overblik i aktiviteter.” Eller: “Har været med til at planlægge og gennemføre lejre og aktiviteter med ansvar for udstyr, sikkerhed, samarbejde og deltagelse.” Sproget skal passe til personen. Det skal ikke lyde som en konsulent, der har fundet en dolk i en PowerPoint. Det skal bare være tydeligt nok til, at andre kan forstå erfaringen. Et lille samtale eksempel Den unge siger: “Jeg har været spejder, men det er længe siden.” Fagpersonen kan spørge: “Hvad lavede du som spejder?” Den unge: “Vi var på ture og sådan. Jeg var også patruljeleder på et tidspunkt.” Fagpersonen: “Hvad betød det?” Den unge: “Jeg skulle holde styr på de andre og sørge for, at vi fik lavet opgaverne.” Fagpersonen: “Hvilken opgave kan du huske?” Den unge: “Vi skulle lave mad til hele gruppen på lejr. Det gik lidt galt, fordi vi havde glemt noget, så vi måtte ændre planen.” Fagpersonen: “Hvad gjorde du?” Den unge: “Jeg fik to til at hente vand, en til at skære grønt, og så fandt vi ud af en anden ret.” Fagpersonen: “Så du fordelte opgaver, holdt ro og fik gruppen videre, da planen ændrede sig.” Den unge: “Ja. Det gjorde jeg vel.” Nu har fagpersonen noget konkret at arbejde med. Ikke bare “spejder”. En situation med ansvar, overblik og problemløsning. Forskningen peger på noget interessant Der findes forskning, der gør spejdererfaring særlig interessant. Dibben, Playford og Mitchell undersøgte data fra den britiske 1958 kohorte. Studiet fulgte mennesker frem til 50 årsalderen og fandt, at tidligere Scouts/Guides havde 18 procent lavere odds for en mental sundhedsscore, der indikerer mood eller anxiety disorder. Studiet fandt også, at den sociale gradient i mental sundhed var fraværende blandt dem, der havde været Scouts/Guides. Det sidste er et ret opsigtsvækkende fund. Det betyder ikke, at spejder alene udligner social baggrund. Men det peger på, at spejderlignende ungdomsprogrammer kan have betydning for resiliens, social deltagelse og senere trivsel. Et senere studie fra 2022 fandt, at tidligere Scouts/Guides havde 53 procent højere odds for at rapportere fremragende generelt helbred i voksenlivet. En del af sammenhængen blev forklaret gennem voksen socioøkonomisk position. Det skal formidles nøgternt. Forskningen peger på stærke sammenhænge. Den giver ikke en simpel opskrift. Spejder og employability Demos og The Scout Association udgav i 2023 rapporten The Employability Badge. Rapporten peger på, at spejderaktiviteter kan udvikle færdigheder, som også er relevante i arbejdslivet, for eksempel teamwork, beslutninger og ledelse. Den kilde skal bruges ærligt. Rapporten er lavet i en spejderkontekst og skal derfor ikke stå alene som neutral sandhed om jobeffekt. Men den er relevant, fordi den giver et sprog for den kobling, mange spejdere selv kan genkende: Det man lærer i patruljen, på turen og i lederrollen, kan have værdi uden for spejderhytten. Især når erfaringerne bliver sat i konkrete ord. Danske spejderværktøjer arbejder allerede med udvikling I Danmark har spejderbevægelsen egne måder at tale om udvikling på. KFUM Spejderne arbejder med Paletten, hvor kompetencer forstås som noget, man kan bruge i flere situationer. Det Danske Spejderkorps har arbejdet med Udviklingskompasset som et fælles sprog for personlig udvikling. VIFO har også undersøgt lederuddannelse i frivillige foreninger med fokus på FDF og KFUM Spejderne. Rapporten ser blandt andet på, hvad en leder er og skal kunne i de to organisationer. Det er vigtigt for fagpersonen, fordi spejderen måske allerede har været i et miljø, hvor udvikling, ansvar og kompetencer har været en del af hverdagen. Bare med spejderord. Spejdererfaring kan være stærkest, når den er svær Nogle af de bedste samtaler kommer ikke fra de pæne oplevelser. De kommer fra det, der gik galt. Turen hvor vejret væltede planen. Barnet, der blev ked af det. Patruljen, der blev uvenner. Lejren, hvor nogen ikke tog deres ansvar. Opgaven, der virkede umulig. Det er dér, man kan spørge: “Hvad gjorde du?” “Hvad lærte du?” “Hvem hjalp dig?” “Hvad ville du gøre anderledes i dag?” Spejderliv giver mange små prøver på virkeligheden. De prøver kan bruges i samtaler om uddannelse, praktik, job og hverdagsliv. Når spejderlivet er stoppet Mange stopper som spejdere. Nogle mister interessen. Nogle flytter. Nogle får andre fællesskaber. Nogle føler sig for gamle. Nogle glider bare ud. Erfaringen forsvinder ikke af den grund. Spørg: “Hvad savner du fra spejder?” “Hvad var du god til dengang?” “Hvad lærte du, som du stadig bruger?” “Hvad kunne du tænke dig at finde igen — ansvar, fællesskab, natur, praktiske opgaver, ledelse?” For nogle kan spejderlivet være en vej til at tale om det, de gerne vil have mere af. Ikke nødvendigvis tilbage til spejder. Måske videre til et andet fællesskab. En uddannelse. Et frivilligt ansvar. En praktik. Et sted, hvor de igen kan mærke, at de kan bidrage. Forskningen bag Denne artikel bygger på udvalgte spejderkilder. Dibben, Playford & Mitchell (2017) brugte den britiske 1958 kohorte og fandt blandt andet 18 procent lavere odds for en mental sundhedsscore, der indikerer mood eller anxiety disorder, blandt tidligere Scouts/Guides ved 50 årsalderen. Studiet fandt også, at den sociale gradient i mental sundhed var fraværende blandt tidligere Scouts/Guides. Dibben/Adair linjen fra 2022 fandt, at tidligere Scouts/Guides havde 53 procent højere odds for at rapportere fremragende generelt helbred i voksenlivet. Sammenhængen blev delvist forklaret gennem voksen socioøkonomisk position. Demos & The Scout Association (2023) peger på spejderaktiviteters relevans for employability skills. Rapporten bruges her med tydeligt forbehold, fordi den er lavet i spejderkontekst. VIFO (2023) undersøger lederuddannelse i frivillige foreninger med fokus på FDF og KFUM Spejderne. Szałachowski m.fl. (2024) undersøger spejderbevægelsen i relation til self efficacy og mental sundhed. Kilden bruges forsigtigt som støtte for spejderlivets betydning for troen på egne evner. Læs også Hvis du vil arbejde videre med styrker fra fritidsliv og frivillighed, kan du også læse: Hvordan taler man med en ung, der ikke har noget på sit CV? Det vigtigste står ikke i karaktererne Hvordan finder man styrker hos en ung, der ikke selv kan se dem? Lav en kompetenceprofil, hvis du vil hjælpe den unge eller voksne med at få øje på de styrker, der allerede findes i spejderliv, frivillighed og fællesskaber.