Frafald begynder, før eleven er begyndt
Frafald på erhvervsuddannelser handler ikke kun om det, der sker efter skolestart. For nogle elever begynder risikoen tidligere — når de starter på en uddannelse uden at kunne se sig selv i valget. En tidlig styrkesamtale kan give eleven et mere konkret “derfor er jeg her”.
· Martin Fritzen
Når en elev falder fra et grundforløb, ser det ofte ud som noget, der sker efter start. Eleven møder mindre op. Afleveringerne halter. Motivationen falder. Kontakten bliver svagere. Til sidst stopper eleven. Men for nogle elever begynder frafaldet tidligere. Før første fraværsregistrering. Før første samtale om trivsel. Før første advarsel. Før første skemaændring. Det begynder dér, hvor eleven starter på en uddannelse uden rigtig at kunne se sig selv i den. Ikke nødvendigvis fordi valget er forkert. Men fordi valget ikke er blevet forbundet med noget, eleven kan genkende i sig selv. “Hvorfor er jeg her?” skal komme tidligt På grundforløb er de første uger vigtige. Eleven skal lære skolen at kende. Klassen. Underviserne. Fagene. Rytmen. Kravene. De andre elever. Alt det praktiske. Samtidig skal eleven gerne begynde at mærke: “Jeg kan godt være her.” “Det her kunne godt være noget for mig.” “Jeg har noget at bygge på.” “Der er en grund til, at jeg valgte det her.” Hvis den fornemmelse ikke opstår, bliver uddannelsen hurtigt noget, eleven bare er tilmeldt. Og det er sårbart. For når hverdagen så bliver svær — og det gør den næsten altid på et tidspunkt — har eleven brug for mere end en kalender og en plan. Eleven har brug for en grund til at blive. Frafald handler også om selvbillede Frafald bliver ofte forklaret med fravær, faglige udfordringer, trivsel, forkert valg eller manglende motivation. Det kan være rigtigt. Men under det hele ligger der ofte et mere grundlæggende spørgsmål: Kan eleven se sig selv som én, der hører til her? Det spørgsmål er vigtigt i erhvervsuddannelser, hvor mange elever kommer med blandede skoleerfaringer. Nogle har været stærke i praktiske sammenhænge, men svage i den klassiske skoleform. Nogle har svært ved at sætte ord på egne styrker. Nogle har valgt en retning uden helt at forstå, hvad den kræver. Nogle har aldrig rigtig oplevet, at deres fritidserfaringer tæller med i uddannelsessamtalen. Så når de møder modstand, kan tanken hurtigt komme: “Det her er nok ikke for mig.” Det er her, self efficacy bliver relevant. Albert Bandura beskrev, hvordan troen på egne evner påvirker, om man tør forsøge, hvor meget man anstrenger sig, og hvor længe man holder ved, når noget bliver svært. Fastholdelse handler derfor ikke kun om støtte efter problemerne viser sig. Det handler også om at bygge elevens tro på, at der findes noget i dem, som kan bruges her. Start med styrker, før problemerne fylder En tidlig styrkesamtale kan gøre en forskel. Ikke en lang test. Ikke en stor analyse. Bare en konkret samtale om, hvad eleven allerede gør, kan og bliver ved med. Hvor oplever du, at du kan noget? Hvad bruger du tid på uden for skolen? Gamer du? Dyrker du sport? Er du en del af et hold, en klub eller et fællesskab? Hvornår bliver du ved, selvom noget er svært? Hvad ville andre sige, du bidrager med? Den slags spørgsmål kan virke enkle. Men de flytter samtalen. Fra “hvad mangler du for at kunne klare uddannelsen?” til “hvad har du allerede med, som vi kan bygge videre på?” Det er en anden start på fastholdelse. Eleven skal kunne genkende sig selv i valget Mange elever kan godt være motiverede uden at kunne forklare deres motivation. De kan mærke, at de gerne vil noget praktisk. Noget med mennesker. Noget med teknik. Noget med service. Noget med dyr, mad, transport, omsorg eller byggeri. Men de mangler måske sproget for, hvorfor det passer til dem. Her kan gaming, sport og fritidsliv være vigtige spor. En elev, der organiserer et hold i et spil, har måske erfaring med ansvar og overblik. En elev, der møder op til træning hver uge, har måske disciplin og vedholdenhed. En elev, der hjælper nye ind i en klub, har måske sociale styrker. En elev, der elsker at fejlfinde, bygge eller optimere, har måske en praktisk problemløser i sig. Det betyder ikke, at fritidsinteressen bestemmer uddannelsesvalget. Men den kan hjælpe eleven med at forstå valget. “Det giver mening, at jeg er her, fordi jeg faktisk kan genkende noget af mig selv i det her.” Det er en vigtig sætning. Fastholdelse begynder i de første samtaler Skoler arbejder allerede med fastholdelse på mange måder: kontaktlærere, mentorstøtte, fraværsopfølgning, trivselssamtaler, SPS, klassemiljø, praktisk støtte og stærke overgange. Alt det er vigtigt. Men noget af fastholdelsen ligger endnu tidligere. I den første samtale, hvor eleven får øje på, at de ikke starter tomhændet. Hvis eleven kun møder skolen gennem krav, kan de hurtigt føle sig bagud. Hvis eleven også møder skolen gennem styrker, kan der opstå et bedre afsæt for at blive. Det gør ikke forløbet let. Men det kan gøre det mere meningsfuldt. Og mening er noget af det, der får mennesker til at holde ved, når hverdagen bliver svær. Real Skills som tidligt fastholdelsesgreb Real Skills kan bruges som et konkret greb i starten af et grundforløb, GF+, brobygning eller en vejledningssamtale. Eleven svarer på spørgsmål om gaming eller foreningsidræt. Svarene bliver omsat til en kompetenceprofil og en spørgeguide i almindeligt dansk. Det giver elev og fagperson et fælles afsæt: Hvilke styrker har eleven allerede? Hvad kan eleven genkende? Hvad giver energi? Hvad kan kobles til uddannelsens krav? Hvad kan blive elevens “derfor er jeg her”? Real Skills fastholder ikke eleven alene. Det erstatter ikke lærernes arbejde, relationen, støtteindsatserne eller den faglige undervisning. Men det kan hjælpe med noget vigtigt tidligt i forløbet: At eleven får et sprog for, hvorfor de måske godt kan høre til. Og for nogle elever begynder fastholdelse netop dér. Kilder EVA: analyser og viden om frafald, fastholdelse og overgange på erhvervsuddannelserne. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier: viden om frafald, grundforløb og behovet for flere faglærte. Albert Bandura: self efficacy teorien, herunder betydningen af troen på egne evner for indsats og vedholdenhed. Aalborg Universitet: forskning og formidling om relation, tillid og aktivitet som fælles tredje i arbejdet med unge.