Et værktøj, der virker, er ikke en lille ting
I jobcentre og ungeenheder handler medarbejdertrivsel ikke kun om sagstal og ressourcer. Kvaliteten af de redskaber, medarbejderne har i hånden, betyder også noget — især når de skal skabe kontakt med borgere, hvor samtalen går i stå.
· Martin Fritzen
Når man taler om medarbejdertrivsel på beskæftigelsesområdet, ender samtalen ofte det samme sted. Sagstal. Ressourcer. Dokumentation. Tidspres. Fagsystemer. Det er helt rimeligt. For rammerne betyder noget. Man kan ikke tale seriøst om arbejdsmiljø uden at tale om mængden af opgaver, kompleksiteten i sagerne og den tid, medarbejderne faktisk har til borgerne. Men der er en faktor, der får mindre opmærksomhed, end den fortjener: Hvilke redskaber har medarbejderne i hånden, når de sidder over for borgeren? For et værktøj er ikke bare et værktøj. Det kan enten gøre arbejdet lettere at lykkes med — eller lægge endnu et lag oven på en hverdag, der allerede er presset. Dårlige redskaber stjæler mere end tid Mange fagpersoner kender følelsen af systemer og arbejdsgange, der kommer til at stå mellem dem og borgeren. Man skal dokumentere det samme flere steder. Man bruger energi på at finde rundt i systemer. Man mister overblik i stedet for at få det. Man sidder med redskaber, der ikke hjælper i selve samtalen. Det slider ikke kun, fordi det tager tid. Det slider, fordi det svækker oplevelsen af at være god til sit arbejde. Det er en undervurderet del af arbejdsmiljøet. For medarbejdere i jobcentre, ungeenheder, socialpsykiatri og beskæftigelsesindsats er ofte drevet af faglighed og ønsket om at gøre en forskel. Når redskaberne hjælper dem med netop det, giver de energi. Når redskaberne står i vejen, dræner de. Et tungt system kan få en dygtig medarbejder til at føle sig mindre dygtig. Et godt greb kan gøre det modsatte. Kompetence er et arbejdsmiljøspørgsmål Self Determination Theory, udviklet af Deci og Ryan, peger på kompetence som et grundlæggende psykologisk behov. Mennesker trives bedre, når de oplever, at de kan mestre deres opgaver og være effektive i det, de gør. Det gælder også fagpersoner. I arbejdet med mennesker opstår mening ikke kun af, at man gerne vil hjælpe. Den opstår, når man mærker, at hjælpen faktisk når frem. Når samtalen åbner sig. Når borgeren siger lidt mere. Når et næste skridt bliver konkret. Når man får kontakt med et menneske, man før ikke kunne nå. Derfor er kvaliteten af medarbejdernes redskaber ikke bare et spørgsmål om effektivitet. Det er et spørgsmål om faglig virkning. Og faglig virkning er tæt forbundet med arbejdsglæde. Et redskab er aldrig neutralt Som leder kan man godt komme til at se værktøjer som noget praktisk. Noget der skal implementeres. Noget der skal bruges. Noget der måske kan spare tid. Noget der skal passe ind i driften. Men for medarbejderen mærkes et værktøj mere direkte. Enten hjælper det mig med borgeren. Eller også hjælper det ikke. Et redskab, der lægger ekstra dokumentation oven i hverdagen, trækker fra. Et redskab, der gør en svær samtale mere mulig, lægger til. Det er den forskel, ledelser bør være skarpe på. For i en presset hverdag har medarbejderne ikke brug for flere projekter, der kræver energi, før de giver værdi. De har brug for greb, der kan mærkes i den konkrete situation, hvor arbejdet er svært. Ved bordet. I samtalen. I kontakten med borgeren. Når gaming fylder, mangler der ofte et fælles sprog Hos nogle borgere uden job og uddannelse fylder gaming meget. Samtidig kan myndigheden have svært ved at skabe kontakt. Den unge møder måske ikke op. Borgeren svarer kort. CV’et er tomt. Samtalen om fremtid går i stå. Fagpersonen ved ikke, hvordan gaming skal bruges i samtalen. Her kan afstanden mellem medarbejder og borger blive stor. Ikke fordi fagpersonen mangler vilje. Ikke fordi borgeren nødvendigvis mangler alt. Men fordi der mangler et fælles sprog. Det er den situation, Real Skills er udviklet til. Borgeren svarer på konkrete spørgsmål om sin gaming. Svarene omsættes til en kompetenceprofil og en spørgeguide i almindeligt dansk. Fagpersonen behøver ikke selv kende gaming, men får et greb til at spørge videre og tale med borgeren om styrker, erfaringer og næste gode skridt. Det er ikke et ekstra lag dokumentation. Det er et samtaleafsæt. Det lille greb kan have stor betydning Et enkelt redskab løser ikke strukturelt arbejdspres. Det ændrer ikke sagstal. Det fjerner ikke dokumentationskrav. Det erstatter ikke faglig ledelse. Det gør ikke komplekse liv enkle. Men et godt redskab kan stadig være vigtigt. Hvis det hjælper medarbejderen med at lykkes oftere i de samtaler, der ellers går i stå, rører det ved noget centralt. Det giver borgeren et bedre afsæt. Og det giver medarbejderen oplevelsen af, at fagligheden virker. For en ledelse er det et konkret håndtag. Man kan ikke ændre alle rammer fra den ene dag til den anden. Men man kan vælge redskaber, der gør medarbejderne stærkere i mødet med borgeren. Og et værktøj, der lader fagpersonen lykkes oftere, er ikke en lille ting. Det er en investering i bedre borgerforløb. Og i et fag, der er til at holde til i længden. Kilder Deci & Ryan: Self Determination Theory, herunder kompetence som grundlæggende psykologisk behov. Forskning i meningsfuldt arbejde og prosocial impact, herunder betydningen af at opleve, at ens arbejde gør en positiv forskel for andre. Dansk Socialrådgiverforening: analyser og undersøgelser om fagsystemer, arbejdspres, dokumentation og psykisk arbejdsmiljø på social og beskæftigelsesområdet.