GF+ er et afklarende forløb — så lad det starte i styrker
GF+ skal hjælpe elever med at blive mere klar til erhvervsuddannelse. Derfor bør forløbet ikke kun starte med det, eleven mangler. Det bør også starte med de styrker, eleven allerede har — fra gaming, sport, fritidsliv eller tidligere erfaringer.
· Martin Fritzen
GF+ er et kort forløb. Det betyder noget. Når man kun har få uger til at hjælpe en elev tættere på en erhvervsuddannelse, er starten ikke bare en praktisk opstart. Den er afgørende. Eleven skal lande. Eleven skal forstå formen. Eleven skal blive mere sikker i sit valg. Eleven skal arbejde med faglige, personlige og sproglige kompetencer. Eleven skal måske vænne sig til at gå i skole igen. Og der skal laves en individuel uddannelsesplan, der peger videre mod GF2. Det er meget på kort tid. Derfor bør et afklarende forløb begynde med det, der faktisk kan afklare: Hvad kan eleven allerede? Hvor har eleven oplevet at lykkes? Hvilke styrker kan forløbet bygge videre på? Hvad giver eleven energi nok til at blive ved? Hvis GF+ starter med mangler alene, bliver forløbet tungt fra dag ét. Hvis det starter med styrker, får både elev og fagperson noget mere brugbart at arbejde videre fra. Afklaring starter ikke med et tomt ark Mange elever kommer ikke til GF+ uden erfaringer. De kommer måske uden sikker retning. De kommer måske uden stærke skoleerfaringer. De kommer måske uden tro på, at de kan gennemføre. De kommer måske med brug for en rolig start. Men de kommer sjældent uden noget. Nogle har arbejdet. Nogle har passet familie. Nogle har været i sport eller foreningsliv. Nogle har gamet seriøst i mange år. Nogle har været en del af fællesskaber, hvor andre regnede med dem. Nogle har lært komplekse ting uden for skolen, men aldrig fået det oversat til uddannelsessprog. Det er ikke sikkert, eleven selv ser det som relevant. De siger måske: “Jeg har bare gamet.” “Jeg har bare spillet fodbold.” “Jeg har bare været hjemme.” “Jeg har ikke rigtig lavet noget.” Men nogle gange ligger der vigtige styrker gemt i det, eleven selv kalder “bare”. Den individuelle uddannelsesplan bør bygge på noget En individuel uddannelsesplan bliver stærkere, når den ikke kun handler om mål, krav og næste skridt. Den bør også handle om elevens afsæt. Hvad ved vi om eleven? Hvad har eleven med sig? Hvad motiverer eleven? Hvad er eleven blevet ved med før? Hvornår fungerer eleven bedst? Hvilke typer opgaver giver mening? Hvis planen kun beskriver, hvad eleven skal opnå, kan den blive fjern. Hvis den også beskriver, hvad eleven allerede kan bygge på, bliver den mere konkret. Det er især vigtigt på GF+. For mange elever er netop på GF+, fordi de har brug for at blive mere sikre i deres valg og mere klar til uddannelse. Så bør afklaringen ikke kun handle om, hvilken uddannelse eleven skal videre til. Den bør også handle om, hvilket menneske der skal videre. Ikke som en lang personlig analyse. Men som et konkret billede af styrker, erfaringer og muligheder. Spørg efter mestring tidligt En styrkesamtale i starten af GF+ behøver ikke være kompliceret. Den kan begynde med helt almindelige spørgsmål: Hvor oplever du, at du kan noget? Hvad bruger du tid på uden for skole? Gamer du? Dyrker du sport? Har du været en del af et hold eller en klub? Hvad bliver du ved med, selvom det er svært? Hvornår hjælper du andre? Hvad ville andre sige, du bidrager med? Hvad gør dig nysgerrig nok til at prøve igen? Det er spørgsmål, der flytter samtalen. Fra “hvad mangler du?” til “hvad kan vi bygge på?” Og det betyder ikke, at udfordringerne forsvinder. Hvis eleven har faglige huller, skal de tages alvorligt. Hvis eleven har brug for støtte, struktur eller sproglig styrkelse, skal det frem. Hvis eleven er usikker på uddannelsesvalg, skal der arbejdes målrettet med det. Men et afklarende forløb bliver bedre, når eleven ikke kun bliver mødt gennem det, der skal repareres. Gaming og foreningsidræt kan give konkrete spor For nogle elever ligger styrkerne tydeligt i gaming. De har samarbejdet i teams. De har lært komplekse systemer. De har øvet sig i lang tid. De har taget roller. De har hjulpet nye spillere. De har håndteret pres og fejl. For andre elever ligger styrkerne i sport eller foreningsliv. De er mødt op til træning. De har taget ansvar for holdet. De har lært at modtage feedback. De har været en del af et fællesskab. De har øvet sig, tabt, rejst sig og prøvet igen. Det er ikke sikkert, alt sammen peger direkte mod en bestemt uddannelse. Men det kan pege på noget vigtigt: Hvordan eleven lærer. Hvordan eleven samarbejder. Hvordan eleven reagerer på modstand. Hvordan eleven tager ansvar. Hvilke miljøer eleven trives i. Hvad der kan give energi i et kort og krævende forløb. Det er brugbar viden på GF+. Fra styrker til afklaring Når elevens styrker bliver synlige tidligt, kan de bruges aktivt i forløbet. Hvis eleven viser vedholdenhed, kan man tale om, hvordan den bruges i faglige opgaver. Hvis eleven viser ansvar, kan man koble det til arbejdspladskultur og samarbejde. Hvis eleven lærer bedst gennem praksis, kan man tale om, hvilke fagmiljøer der passer til det. Hvis eleven trives i fællesskab, kan man bruge det i gruppearbejde, klassemiljø og lærepladssøgning. Så bliver styrkerne ikke bare pæne ord. De bliver en del af afklaringen. Og det er netop pointen: GF+ skal hjælpe eleven tættere på en uddannelse, der kan give mening. Det kræver mere end information om muligheder. Det kræver, at eleven får øje på sig selv i mulighederne. Real Skills som startgreb på GF+ Real Skills kan bruges som et enkelt startgreb i GF+. Eleven svarer på konkrete spørgsmål om gaming eller foreningsidræt. Svarene bliver omsat til en kompetenceprofil og en spørgeguide i almindeligt dansk. Det giver underviser eller vejleder et fælles afsæt med eleven: Hvilke styrker viser sig? Hvilke erfaringer kan eleven genkende? Hvad kan bruges i GF+? Hvilke faglige retninger kan være værd at undersøge? Hvad skal skrives ind i den individuelle uddannelsesplan som et realistisk afsæt? Real Skills vælger ikke uddannelse for eleven. Det garanterer ikke gennemførelse. Og det erstatter ikke skolens vejledning, undervisning eller faglige vurdering. Det gør noget mere konkret: Det hjælper GF+ med at starte i styrker. Og i et kort afklarende forløb kan det være forskellen på en elev, der starter med at føle sig bagud — og en elev, der starter med at se, at der faktisk er noget at bygge videre på. Kilder Børne og Undervisningsministeriet: vejledning om Grundforløb plus, herunder GF+ som 10 ugers forløb og afklaring frem mod GF2. ZBC: beskrivelse af Grundforløb+ som 10 ugers afklarende forløb med individuel uddannelsesplan, styrkelse af personlige kompetencer og mere sikkerhed i uddannelsesvalg. Real Skills’ metodegrundlag: kompetenceprofiler og spørgeguides med afsæt i gaming og foreningsidræt.