Sprog skaber styrker
Vi taler om kompetencer, som om de er noget, man enten har eller ikke har. Men for mennesker, der står uden for job og uddannelse, ser virkeligheden ofte anderledes ud: En styrke bliver først brugbar, når man har et sprog for den.
· Martin Fritzen
Vi taler om kompetencer, som om de er noget, man enten har eller ikke har. Men for mennesker, der står uden for job og uddannelse, ser virkeligheden ofte anderledes ud: En styrke bliver først brugbar, når man har et sprog for den. Der findes mange unge og voksne i jobcentre og ungeenheder, som har flere styrker, end de selv kan få øje på. De har holdt fast i svære ting. De har taget ansvar i fællesskaber. De har lært komplekse systemer. De har samarbejdet med andre. De har løst problemer, øvet sig, fejlet og prøvet igen. Men når de sidder over for en fagperson og bliver spurgt: "Hvad er du god til?" så kommer svaret: "Det ved jeg ikke." Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er noget. Det betyder ofte, at det ikke har fået sprog endnu. Og uden sprog bliver styrker svære at bruge. En styrke skal kunne genkendes Vi taler tit om kompetencer, som om de findes helt færdige inde i mennesket. Enten har man dem, eller også har man dem ikke. Men sådan opleves det sjældent for mennesker, der har mange nederlag med sig. Hvis man har oplevet skole som nederlag, job som afvisning, myndighed som pres og fremtid som noget, andre hele tiden kræver svar på, er det ikke nok, at en styrke måske findes et sted i hverdagen. Den skal kunne genkendes. Den skal kunne siges højt. Den skal kunne forbindes med noget, der giver mening uden for den situation, hvor den opstod. Ellers bliver den bare liggende som noget, man gør. "Jeg hjælper bare de andre." "Jeg prøver bare igen." "Jeg holder bare styr på holdet." "Jeg gamer bare." Ordet "bare" er tit dér, vi mister værdien. Troen kommer ikke altid efter succesen Psykologen Albert Bandura beskrev for årtier siden betydningen af self efficacy — troen på egne evner. Det handler ikke om overfladisk selvtillid. Det handler om den grundlæggende fornemmelse af: "Jeg kan måske godt klare det her." Den tro betyder noget for, om et menneske overhovedet forsøger sig med en opgave. Hvor meget de anstrenger sig. Hvor længe de holder ved, når det bliver svært. Bandura pegede på flere kilder til den tro. En af dem er verbal og social overbevisning: at et andet menneske, som man har tillid til, sætter ord på, at man faktisk kan noget. Det lyder enkelt. Men i praksis er det stort. For mange mennesker med få succesoplevelser bag sig kan sproget komme før handlingen. De har ikke nødvendigvis nok erfaringer med at lykkes i skole, job eller system til selv at bygge troen op. Derfor kan en troværdig fagperson gøre en forskel ved at sætte ord på det, der ellers bliver overset. Ikke tom ros. Ikke "du kan alt, hvis du vil". Men præcist sprog. "Det du beskriver dér, lyder som vedholdenhed." "Det kræver faktisk overblik at koordinere sådan et hold." "Hvis du hjælper nye ind i et fællesskab, er det en social kompetence." "Det er ikke ingenting, at andre regner med dig." Sådan kan en styrke begynde at blive virkelig for den, der selv havde overset den. Gaming er fuld af handlinger, der mangler sprog For mange unge og voksne, hvor gaming fylder, ligger der konkrete erfaringer lige foran os. De har spillet på hold. De har taget roller. De har kommunikeret på tværs af sprog. De har lært nye systemer fra bunden. De har håndteret pres. De har øvet sig i månedsvis. De har hjulpet andre. De har været en del af fællesskaber, hvor nogen regnede med dem. Men de kalder det sjældent kompetencer. De kalder det gaming. Og i mødet med jobcenter, ungeenhed eller uddannelsessystem bliver det ofte ikke oversat. Den unge har svært ved selv at sætte ord på, hvad de kan. Fagpersonen kan have svært ved at spørge det frem, især hvis gamingverdenen er fremmed. Væksthusets Forskningscenter peger på netop det i rapporten Kan gaming bane vej til job og uddannelse? : Der mangler en oversættelse mellem gamingaktiviteter og de kompetencer, der kan bruges i samtaler om job og uddannelse. Det er et afgørende hul. For hvis ingen hjælper med at oversætte erfaringen, bliver den ikke en styrke i samtalen. Så bliver den bare til tid foran en skærm. Sproget ændrer samtalen Når en ung får øje på en styrke i noget, de allerede gør, ændrer samtalen karakter. Den starter ikke længere kun i fravær, mangler, afbrudte forløb eller tomme CV'er. Den kan starte i noget konkret. "Du siger, du ofte er den, der samler holdet. Hvordan gør du det?" "Du bliver ved med at prøve, selv når det tager lang tid. Hvor har du lært det?" "Du hjælper nye spillere ind. Hvad kræver det af dig?" "Hvis den styrke skulle bruges uden for spillet, hvor kunne det så være?" Det er her, der kan opstå et andet rum mellem borger og myndighed. Et rum, hvor den unge ikke kun bliver set gennem det, der ikke er lykkedes. Et rum, hvor fagpersonen får noget konkret at bygge videre på. Et rum, hvor næste skridt ikke behøver begynde med en stor livsplan, men kan begynde med én genkendelig styrke. Sprog er en del af indsatsen Sprog er ikke pynt på beskæftigelsesindsatsen. Det er en del af selve indsatsen. Når vi hjælper et menneske med at få øje på en styrke, give den navn og forbinde den med en mulig retning, sker der noget vigtigt. Styrken flytter sig fra noget, der bare sker i hverdagen, til noget borgeren kan forstå, eje og måske bruge. Det betyder ikke, at sprog alene skaffer job eller uddannelse. Men uden sprog bliver mange erfaringer aldrig en del af samtalen. Og hvis de ikke bliver en del af samtalen, bliver de heller ikke en del af vejen videre. Det er derfor, Real Skills er bygget omkring konkrete spørgsmål, kompetenceprofil og spørgeguide. Ikke for at give et facit på, hvem borgeren er. Men for at skabe et fælles sprog om det, borgeren allerede gør — især når gaming er den verden, hvor der stadig findes mestring, fællesskab og erfaring. For nogle mennesker begynder vejen videre ikke med en plan. Den begynder med en sætning, de kan tro lidt på: "Det her, du gør, er faktisk en styrke." Kilder Albert Bandura: Self efficacy teorien, herunder sources of self efficacy og verbal/social persuasion. Væksthusets Forskningscenter: Kan gaming bane vej til job og uddannelse?