Hvordan taler man med en ung, der ikke har noget på sit CV?
Et tomt CV betyder ikke nødvendigvis et tomt liv. Mange unge har erfaringer fra gaming, fællesskaber og online roller, som aldrig bliver skrevet ned — men som kan være en vigtig vej ind i samtalen om styrker og næste skridt.
· Martin Fritzen
Når en ung uden job og uddannelse sidder med et næsten tomt CV, kan samtalen hurtigt blive tung. Ingen erhvervserfaring. Ingen afsluttet uddannelse. Måske mange afbrudte forløb. Måske lange perioder uden aktivitet, i hvert fald på papiret. For fagpersonen kan det være svært at finde noget at bygge videre på. For den unge kan CV'et føles som endnu et bevis på, at de ikke kan noget. Men et tomt CV betyder ikke, at der ikke findes erfaring. Det betyder ofte bare, at erfaringerne ikke ligner det, CV'et normalt leder efter. For nogle unge findes erfaringerne i gaming, online fællesskaber, Discord servere, teams, turneringer, kreative projekter eller de roller, de tager, når de spiller med andre. Det er sjældent skrevet ned. Det er sjældent oversat. Og den unge tænker måske slet ikke selv på det som noget, der tæller. Derfor skal samtalen nogle gange begynde et andet sted end CV'et. Når CV'et lukker samtalen Et CV er lavet til at vise erfaring, der allerede er godkendt af systemet. Job. Uddannelse. Kurser. Praktik. Frivilligt arbejde. Referencer. Hvis den unge ikke har meget af det, kan CV'et komme til at pege på alt det, der mangler. Og når samtalen begynder dér, kan den unge hurtigt trække sig. "Jeg har ikke lavet noget." "Der er ikke noget at skrive." "Jeg har bare været hjemme." "Jeg gamer bare." Det er en svær samtale at komme videre fra, hvis man kun leder efter formel erfaring. For måske har den unge faktisk gjort noget i flere år. Det er bare ikke blevet set som erfaring. De har måske været den, der organiserede gruppen. Den, der fik nye spillere med. Den, der lagde taktikken. Den, der holdt hovedet koldt. Den, der lærte systemet hurtigst. Den, der blev ved, når andre gav op. Den, der kunne forklare komplekse ting til andre. Men fordi det ikke har foregået på en arbejdsplads, havner det ikke på CV'et. Spørg efter handlinger, ikke titler Når CV'et er tomt, kan det være fristende at lede efter titler. Har du haft et job? Har du været i praktik? Har du taget et kursus? Har du lavet frivilligt arbejde? Det er relevante spørgsmål. Men hvis svaret er nej, stopper samtalen hurtigt. En anden vej er at spørge efter handlinger. Hvad bruger du tid på? Hvad gør du, når du gamer? Spiller du med andre? Har du en fast rolle? Er der nogen, der regner med dig? Har du lært noget, som tog lang tid at blive god til? Har du prøvet at hjælpe andre med at forstå et spil? Har du været med til at holde styr på et fællesskab? Det er ikke spørgsmål, der kræver et flot CV sprog. De kræver bare, at den unge fortæller om det, de faktisk gør. Og det er ofte der, erfaringerne begynder at vise sig. Det uformelle kan godt være reelt Noget af det sværeste for både unge og fagpersoner er, at uformel erfaring let kommer til at lyde mindre virkelig. En ung kan have spillet på et fast hold i flere år, men kalder det ikke samarbejdserfaring. De kan have styret en Discord server, men kalder det ikke koordinering. De kan have hjulpet nye spillere ind i et community, men kalder det ikke onboarding. De kan have lært engelske callouts, strategier og taktikker, men kalder det ikke kommunikation eller læring. De kalder det bare gaming. Men det, der sker uformelt, kan stadig være reelt. Det skal bare undersøges ordentligt. Det betyder ikke, at alt gaming automatisk er en kompetence. Det betyder, at man ikke ved det, før man har spurgt ind. Hvad var din rolle? Hvor længe gjorde du det? Var det alene eller sammen med andre? Hvad skulle du holde styr på? Hvad skete der, hvis du ikke gjorde det? Hvad lærte du undervejs? Hvad blev du bedre til? Det er den slags spørgsmål, der kan gøre en ellers usynlig erfaring tydelig. Fra "der står ingenting" til "der er noget her" For den unge kan det være en stor forskel at opdage, at der faktisk er noget at tale om. Ikke fordi man pludselig tryller et langt CV frem. Men fordi samtalen skifter karakter. Fra: "Du mangler erfaring." til: "Lad os undersøge de erfaringer, du faktisk har." Det kan lyde som en lille forskel. Men i rummet mellem borger og myndighed kan den være stor. Når den unge bliver mødt med nysgerrighed i stedet for mangelblik, kan der opstå en anden form for deltagelse. De skal ikke forsvare et tomt CV. De skal fortælle om konkrete situationer. Og når de fortæller, kan fagpersonen begynde at lytte efter styrker. Hvis den unge beskriver, at de altid undersøger guides, tester, fejler og prøver igen, kan der ligge læring og vedholdenhed. Hvis de beskriver, at de sørger for, at holdet fungerer, kan der ligge samarbejde og ansvar. Hvis de beskriver, at de hjælper andre, kan der ligge kommunikation og relationskompetence. Det skal ikke presses ned over hovedet på dem. Det skal undersøges sammen. "Kan du genkende det?" "Ville du selv kalde det sådan?" "Hvornår har du brugt det?" "Kunne det bruges andre steder?" CV'et kan komme senere For nogle unge er det for tidligt at starte med CV'et. CV'et er slutproduktet. Det kommer efter, man har fundet noget, der kan skrives frem. Hvis man starter med CV'et, risikerer man at starte med nederlaget. Hvis man starter med konkrete erfaringer, kan man langsomt bygge et sprog, som senere kan bruges i CV, samtaler, praktik, uddannelse eller job. Det kan være helt enkle formuleringer. "Har erfaring med at samarbejde fast i online teams." "Har trænet vedholdenhed gennem gentagen øvelse og feedback." "Har taget ansvar for koordinering og kommunikation i spilfællesskaber." "Har hjulpet nye deltagere ind i et online community." Det er ikke pynt. Det er en måde at oversætte erfaring, så den kan forstås uden for gamingens verden. Men det begynder ikke med formuleringen. Det begynder med samtalen. Når gaming bliver et spor til arbejdsmarkedet Et tomt CV kan få både den unge og fagpersonen til at tænke, at vejen mod arbejdsmarkedet starter helt fra nul. Men måske starter den ikke fra nul. Måske starter den fra noget, der bare ikke er blevet oversat endnu. Hvis en ung har erfaring med at lære komplekse systemer, kan det være relevant at undersøge IT, support, lager, logistik eller tekniske opgaver. Hvis den unge trives med at hjælpe andre, kan service, pædagogik, mentorroller eller kundekontakt være værd at tale om. Hvis den unge har været med til at organisere fællesskaber, kan events, forening, frivillighed eller praktiske koordineringsopgaver være et spor. Det betyder ikke, at gaming bestemmer, hvad den unge skal. Det betyder, at gaming kan give samtalen nogle konkrete spor at undersøge. Og det er ofte langt bedre end at sidde med et tomt CV og spørge: "Hvad kunne du tænke dig?" Et fælles sprog for det, CV'et ikke viser Det svære er, at fagpersonen ikke altid har tid eller gamingviden nok til selv at oversætte det hele i samtalen. Og den unge har måske ikke sproget til at gøre det selv. Det er her, et samtaleværktøj kan hjælpe. Når den unge svarer på konkrete spørgsmål om gaming, roller, samarbejde, modstand, motivation og fællesskaber, kan svarene omsættes til en kompetenceprofil i almindeligt sprog. Så får fagperson og ung noget konkret at tale ud fra. Ikke som en erstatning for faglig vurdering. Ikke som et facit. Men som et fælles tredje. Profilen kan pege på beskæftigelseskompetencer, personlige kompetencer og sociale kompetencer, som ellers ikke fremgår af CV'et. Den kan også pege på mulige næste skridt: kursus, praktik, lønnede timer, FGU, STU, EUD, mentor, fællesskab eller en ny samtale. Det vigtigste er ikke, at profilen "har ret". Det vigtigste er, at den kan åbne en samtale, der ellers risikerer at stoppe ved: "Jeg har ikke noget på mit CV."