Alle artikler

Hvordan kan gaming bruges i et IPS-forløb?

IPS bygger på borgerens egne interesser og ressourcer. For mange er gaming netop dér — og kan være vejen ind til motivation og mål.

· Martin Fritzen

IPS bygger på borgerens egne præferencer, interesser og ressourcer — og for en del borgere er det netop dér, gaming hører hjemme. Når et menneske har svært ved at sætte ord på, hvad de vil, og hvad de kan, kan gaming være en konkret indgang til samtalen om begge dele. Ikke som et mål i sig selv, men som et sted at finde motivationen og styrkerne, som et IPS forløb skal bygge på. Hvad IPS kræver — og hvor det bliver svært Kernen i IPS er, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker. Det lyder enkelt, men i praksis er det ofte det sværeste sted at begynde. For mange af de mennesker, en IPS konsulent møder, er spørgsmålet "hvad vil du gerne?" næsten umuligt at svare på. Måske har de mødt så mange nederlag, at de er holdt op med at ønske sig noget højt. Måske har de aldrig følt, at deres egne præferencer talte med. Når en borger har svært ved at pege på interesser, mål eller styrker, mangler forløbet sit fundament. Og det er præcis her, gaming kan være mere brugbart, end det ser ud til. Gaming som indgang til præferencer For en borger, hvor gaming fylder meget, er spillet ofte det sted, hvor præferencerne er allertydeligst — man har bare ikke tænkt på dem som præferencer. En, der altid ender som den, der organiserer holdet, fortæller noget om en lyst til at koordinere og tage ansvar. En, der fordyber sig i komplekse systemer og strategier, viser en interesse, der kan pege i en retning. En, der bruger timer på at hjælpe nye spillere i gang, røber en motivation, der er guld værd i et IPS forløb. Når man spørger ind til gamingen med åbenhed, begynder de mønstre at træde frem. Og pludselig er der noget konkret at arbejde videre med — ikke et abstrakt "hvad vil du være", men en synlig lyst og en synlig styrke, der allerede findes. Fra interesse til retning Gaming er sjældent svaret i sig selv — de færreste forløb ender med et job i gaming branchen, og det er heller ikke pointen. Pointen er, at de styrker og præferencer, der viser sig i spillet, kan oversættes og bruges et andet sted. Lysten til at organisere et hold kan pege mod arbejde, hvor man koordinerer. Tålmodigheden med at lære nye op kan pege mod roller, hvor man hjælper andre. Fordybelsen i systemer kan pege mod fag, der belønner netop den slags tænkning. Vejen går fra interesse, til styrke, til mulig retning — i små, konkrete skridt, der hele tiden bygger på noget, borgeren allerede kan. Når en kompetenceprofil støtter konsulenten For en travl IPS konsulent kan det være vanskeligt at få det hele frem i samtalen alene — særligt hvis man ikke selv kender gaming verdenen. Her kan et samtaleværktøj gøre arbejdet lettere ved at give noget håndgribeligt at tale ud fra. Når borgeren får sine egne gaming erfaringer oversat til kompetencer, de kan se sort på hvidt, sker der to ting. Borgeren får øje på styrker, de ikke selv havde sat ord på. Og konsulenten får et fælles sprog at arbejde videre fra — et afsæt for at finde det meningsfulde spor, som IPS metoden hele tiden leder efter.